Aktiviteter ved Mørke Kirke

Man skal ikke være historiker for at blive en god graver, men har man sin gang blandt gravsten på en kirkegård i 10, 20 eller måske 30 år, så kan man med garanti levere nogle gode historier, som er værd at bevare. Så da Mørke Kirkes nu tidligere gravermedhjælper Mai-Britt Kvist denne sommer efter 20 år takkede af som ansat ved Mørke Kirke, var der en god anledning til at få nedfældet nogle af de fortællinger, som hun gennem årene har samlet, inden de går i glemmebogen.

Derfor findes nogle af historierne nu i et helt nyt skrift, ”Når sten får liv – fortællinger fra en kirkegård”. Over 28 sider kan man læse fortællinger om et lille udsnit af de mange tusinde personer, som gennem tiden er blevet begravet eller bisat ved Mørke Kirke. Man kan bl.a. læse om præsten, der snød, om arbejdet med et 2.000 år gammelt lig og om en kærlig moder og hendes tunge afsked med sine 10 børn.

Skriftet: ”Når sten får liv – fortællinger fra en kirkegård er båret af Mai-Britt Kvists fortællinger, og rummer mange historier fra kirkegården. Historierne er samlet og nedfældet af en lokal journalist fra Mørke, Knud Enevoldsen, mens Ida-Marie Duus Peitersen har lavet bogomslaget i form af akvareltegninger af Mørke Kirkegård. Syddjurs Provsti, Mørke Sparekasses Fond og Mørke Menighedsråd har støttet projektet.

Skriftet ”Når sten får liv – fortællinger fra en kirkegård” og postkort kan købes i kirken. Beløbet går ubeskåret til Mørke kirkes menighedspleje som bl.a. uddeler julehjælp.

Nu tænder vi det første lys
Børnesalmebogen De små synger salmer (lyt til den her)

 

Nu tænder vi det første lys,
det må alene stå.
Vi venter på det lille barn,
som i en krybbe lå.

 

 

Forår og pinse

Så er det i morgen, pinsedag, at vi holder pilgrimsgudstjeneste (vi mødes ude foran kirken, 11.00).
Vejret melder desværre ikke det bedste pinse vejr – men vi holder fast og gennemfører.

På pilgrimsturen vil vi bl.a. afholde (alternativ) nadver.
Efter vandring og gudstjeneste går vi tilbage til kirken, hvor vi vil synge en salme sammen udenfor.

Det nye og skønne menighedsråd sørger for pinsegrill med pølser og bål med snobrød – over bålfade, som vi har været så heldige at låne af FDF.

Man behøver ikke at deltage i pilgrimsvandringen for at deltage i grill-hyggen bagefter, men man skal dog stadig tilmelde sig.

Grundet smittetallene i Syddjurs og kommunens anbefaling om at begrænse sociale arrangementer, er familie- og børnegudstjenesten i Mørke kirke aflyst.

Vi håber stærkt på at kunne vende tilbage efter sommerferien med masser af familie- og børnegudstjenester.

udendørs konfirmandundervisning
Når vi nu ikke må mødes indendørs til konfirmandundervisning, så er det jo DEJLIGT at vi må låne FDF’s skønne udendørsfaciliteter 🌭🔥☀️
Der blev læst fra påskeevangeliet og lavet stillbilleder
– Og interviewet blev de også (Adresseavisen Syddjurs) 😇
Tusind tak til FDF Mørke for lån af faciliteter 🙌🏽
udendørs konfirmandundervisning udendørs konfirmandundervisning udendørs konfirmandundervisning
Stemningsbilleder fra dagens påskeløb på Mørke kirkegård 🌈🐣
… Mon I kan høre klokkerne der kimer, for at markere påsken 💒

 

 


En lidt kold men hyggelig formiddag ved Mørke kirke med Susanne og Kafé Kolin


Information om Corona ifm. Kirken

26. marts kl. 11:26

Nyeste direktiver gør, at vi har ændret retningslinjer for antal deltagere til begravelser og bisættelser. Efter opmåling af kirken kan vi regne os frem til, at der kan lukkes 30 mennesker ind. Det betyder, at der max må sidde to på hver bænk og kun på hver anden. Til begravelser og bisættelser vil det være tydeligt, hvor man kan sidde og hvor der skal være ledigt. Der vil naturligvis være håndsprit til fri afbenyttelse.

Det er selvfølgelig glædeligt, at flere kan tage afsked med deres kære, men vi opfordrer stadig på det kraftigste til, at man passer på hinanden, holder afstand og bliver hjemme, hvis man har de mindste symptomer.

Ang. påsken: Påsken er aflyst i kirken, men ikke i ånden! For påske skal vi have fejret – og i år vil påsken måske endda have endnu mere bundklang i os alle. Vi skal gennem skærtorsdags afsked og frygt. Langfredags smerte, opgivenhed og død. Og heldigvis opleve morgenrøden påskedag. Det bliver naturligvis en helt, helt anden fejring – og den kreative hjerne er lagt i blød. Men hold øje med opslag i byen, på sociale medier og her – for der er noget godt og anderledes i vente!

Kirkegården: Vi er så heldige, at vores dygtige betjening på kirkegården har fået lov at genoptage arbejdet. Så nu kan granen komme væk og forårsblomsterne komme i jorden, så kirkegården er klar til at byde folk velkommen i påsken. For når man nu ikke skal til div. påskefrokoster, så kan man jo tage en gåtur på kirkegården og nyde det (forhåbentlig) gode vejr. Men husk at holde afstand 🙂

Pas på jer selv og hinanden, Maria.

 

21. marts kl. 23:18

Al ikke-nødvendigt er stadig udskudt, rykket og aflyst. Nyeste instruks fra provsten er, at der max må være 10 mennesker samlet til bisættelser/begravelser. Det kan betyde store beslutninger for dem, som  disse dage skal tage afsked med deres kære. Vi har fuld forståelse for al vrede, sorg og usikkerhed, det må bringe. Vi forsøger sammen at finde de bedste løsninger.

Årets konfirmationer er udsat til 21. juni kl. 10, hvor jeg (Maria), vil komme “hjem” og konfirmere dem.

I disse tider må vi heller ikke holde gudstjeneste, så på Facebook, kan man se en video med bøn, fadervor og to små salmevers til sidst. Jeg vil løbende lave opslag for at holde en virtuel kirke i gang.

https://www.facebook.com/profile.php?id=100009862369366

Pas på jer selv – og bliv inde! 🙂

 

16. marts kl. 11:33

Seneste udmelding fra provsten er, at vi kun må foretage det nødvendige i kirken – det vil sige, at vi må begrave og bisætte. Alt andet skal udsættes.

Og ved bisættelser og begravelser må vi kun samles 15-20 mennesker i kirken – og meget gerne færre.

De arbejder på en fælles udmelding ang. konfirmationerne – men alt er usikkert, da situationen hurtigt kan vende.

Pas på hinanden og jer selv – bliv hjemme om muligt og nyd at kunne se alt det tv, man lyster eller være sammen med børn og kæreste/ægtefælde 🙂

Mange hilsner Maria

12/3 kl 14:10
Regeringen har besluttet, at alle offentlige institutioners indendørs aktiviteter indstilles med øjeblikkelig virkning. Som følge heraf er alle gudstjenester derfor aflyst, indtil videre i de kommende 14 dage. Det samme gælder menighedsråds aktiviteter i sognegårde og lignende offentlige arrangementer, hvor menighedsrådet er vært.
Samtidig er det af stor betydning, at vi giver mulighed for forkyndelse af evangelium, håb og trøst til landets borgere i en krisetid. Alle folkekirkens sognepræster, sygehuspræster og andre præster vil fortsat være tilgængelige for mennesker, der har brug for det.

Folkekirken vil også stadig udføre kirkelige handlinger, dvs. dåb, vielser og begravelser. Men det
kan blive under andre former end normalt. Det vil ikke ske i forbindelse med gudstjenester, og der vil som udgangspunkt ikke være offentlig adgang. Antallet af deltagere må afpasses efter forholdene og må under alle omstændigheder ikke overstige 100 deltagere.

Det vil i den kommende tid være vigtigt, at vi hjælper hinanden igennem en svær tid. Vi er vant til at have hinanden i tankerne. Det vil vores fællesskab og tillid til hinanden have brug for i den kommende tid, hvor vi ikke kan samles som vi plejer. Vi skal stadig have det familiemedlem, den gode ven og det menneske i tankerne, der har brug for vores hjælp.

Højmessen og andre gudstjenester aflyses.

Dåbshandlinger kan gennemføres under hensyntagen til de særlige forhold. Kontakt præsten.

Begravelser gennemføres efter forholdene. Kontakt præsten.

Vielser gennemføres ud fra forholdene. Kontakt præsten.

Konfirmandforberedelsen aflyses i de næste to uger, da skolerne er lukket. Afvent situationen de kommende uger. Forbered jer både på den nuværende situation og på en situation, hvor I er nødt til at udskyde konfirmationen. Præsten vil holde jer orienteret.

Personlige samtaler gennemføres efter forholdene. Følg sundhedsmyndighedernes anvisninger om, hvordan man omgås hinanden og særligt risikogrupper og syge. Kontakt præsten.

Alle koncerter, foredrag, og andre arrangementer i kirken, der ikke er kirkelige handlinger, aflyses.

Kirkens ansatte indretter nu deres arbejde således at de minimerer fysisk kontakt, og kun laver de ting på kirkegården der ikke bør udsættes.

12/3 kl 11:05
I disse timer arbejder provsti og stift sammen om at lave retningslinier for de kirkelige handlinger ifm. Corona virus. Vi opslår de informationer vi får her på siden.

Sogneaften om de 100 nye salmer var en stor succes

En stor tak til Morten Skovsted som gav et brag af et salmesangs-foredrag 2/4. Og tak til de mange fremmødte som sang så taget løftede sig!

Siden Luther prioriterede salmesang i kirken for 500 år siden, er formen på salmer og fremførelsen af dem ofte blevet ændret. Det var enestående da salmer begyndte at komme på dansk, så almindelige borgere kunne synge med! Morten Skovsted fortalte med indlevelse og stor viden om salmernes historie.

Af de 100 Salmer sang vi blandt andre den højskole-agtige “Du tar mig som jeg er” af Sten Kaalø (874), den mærkelige “Guds nåde er en vintergæk” af Simon Grotrian (826), og den smukke og enkle “Når den jeg har elsket” af Iben Krogsdal (856).

Melodierne kan høres på www.100salmer.dk