Påsken er måske kirkeårets vigtigste højtid. I kirken gennemlever vi den sidste uge i Jesu liv i gudstjenesterne med bibeltekster, salmer og musik. Ugens begivenheder spænder fra fællesskabet om nadveren, sorgen over Jesu lidelse og død – til glæden over, at han opstod fra de døde.

Palmesøndag:

Palmesøndag tager vi sammen med Jesus de første skridt i påskens store begivenheder. Menneskemængden hylder Jesus, men om få dage vil de samme stemmer råbe på hans død. Følg med i første akt af påskens drama om svigt, død, håb og opstandelse
Palmesøndag bliver kirken flot pyntet med palmeblade.

 

Skærtorsdag:

Dagen før Jesus blev korsfæstet. Om aftenen tog han afsked med sine disciple ved den sidste nadver.
Der er gudstjeneste i kirken kl. 17.00. Efter gudstjenesten er der fællesspisning i sognegården.
Tilmelding til fællesspisning – sms: 51527446 – tilmelding senest: fredag den 21. marts

 

Langfredag:

Vi markerer, at Jesus blev korsfæstet, døde og blev begravet. Derfor er denne dag en stille og afdæmpet dag i kirken.
På denne dag bliver alterlysene ikke tændt, og der står ikke friske blomster på alteret. I gamle dage kunne alter og prædikestol være dækket til med sort fløjl for at markere, at det var sørgedag.
I mange kirker er der hverken prædiken eller nadver ved gudstjenesten. I stedet holder man en såkaldt liturgisk gudstjeneste, hvor man lytter til oplæsning af lidelseshistorien og synger salmer.

 

Påskedag:

Påskedag fejrer vi, at Jesus opstod fra graven. Det er en af kirkens største festdage og derfor bliver kirken festligt pyntet denne dag.
Påskeevangeliet bliver læst op. Det fortæller, hvordan tre kvinder, som fulgte Jesus, fandt hans grav tom.
En engel fortalte dem, at Jesus var opstået fra de døde og gået i forvejen tilbage til byen, hvor de ville se ham.

Påskens fortælling strækker sig altså over en dramatisk uge. Fra Palmesøndag, hvor Jesus rider ind i Jerusalem og bliver hyldet som konge – over den sidste nadver Skærtorsdag og korsfæstelsen Langfredag – til kulminationen Påskedag, hvor Jesus opstår og siden viser sig for sine venner og disciple.

 

Påskeløb:

Påskeløb med poster på kirkegården.

Hele påsken byder Mørke kirke på en god mulighed for at besøge vores kirkegård, hvor et løb med poster vil være hængt op til glæde for børn og barnlige sjæle.

Torsdag den 22. februar, kl. 19.00 er der aftengudstjeneste i Mørke kirke

I løbet af gudstjenesten skal vi høre en læsning, synge trosbekendelsen, gå til nadver sammen. Desuden vil vi også tænde lys ved døbefonten.

Vi håber at aftengudstjenesten vil give tid til eftertanke og refleksion.

Søndag den 11. februar fejrer vi fastelavnssøndag i Mørke kirke.

Festlighederne begynder kl. 10.30 i Mørke kirke med en kortere gudstjeneste, mest for børn.

Efter gudstjenesten sørger Mørke kirkes menighedsråd for lidt godt til ganen.
Mens FDF står klar med tøndeslagning.

Torsdag den 25. januar, kl. 19.00 er der aftengudstjeneste i Mørke kirke

I løbet af gudstjenesten skal vi høre en læsning, synge trosbekendelsen, gå til nadver og så vil vi høre vore organist og kirkesanger synge og spille en palæstinensisk salme for os. Desuden vil vi også tænde lys ved døbefonten.

Vi håber at aftengudstjenesten vil give tid til eftertanke og refleksion.

Mørke kirke er pt uden flag og flagstang!

Som man kan se på billedet er Mørke kirkes flagstang taget ned!
Flagstangen er desværre gået til – takket være bidende kulde, frost og vind.

Vi håber på, at vi snarest får ny flagstang, så vi igen kan flage.

Tema: efterår er hjemmetid og tid til eftertanke. Tid til det unyttige. Prøv at give sig lov til at være uproduktiv, at tage sig tid til at gå en tur, følge årstidernes skiften, trække sig tilbage og nyde efteråret

Efterårsdigt af Johannes Møllehave og gode efterårssalmer

Velkommen til en stemningsfuld aftensgudstjeneste i Mørke kirke.

Det handler om efterår. Vi skal synge, bede, tænde lys, og fejrer nadver sammen,