Kære Menighed – farvel og tak!

Så gik det år med mig som præstevikar i Mørke kirke – og det er derfor blevet tid til at sige jer af hjertet tak og farvel. Aldeles mange tak for den tillid, som I har mødt mig med, det har betydet alverden for mig i mit præsteembede. Flere af jer har gjort et særligt indtryk, ikke mindst de søde konfirmander og minikonfirmander, som jeg har lært at kende.

Nu pakker jeg præstekufferten og drager videre til Balle sogn i Silkeborg, hvor der er brug for mit præstevirke fra den 1. november. Livet går videre i Mørke kirke, der er meget at glæde sig til i de kommende måneder. Der er gode aktiviteter, og så får I fornøjelsen af at møde nogle af de gode præstekolleger i Syddjurs provsti, der vil dække gudstjenester og kirkelige handlinger i november og december.

Jeg ønsker jer alle nogle hyggelige vintermåneder – af hjertet farvel og Guds velsignelse til jer.

Af Katja Stritzinger, tidligere konstitueret sognepræst i Mørke kirke.

Hej!
Jeg er jeres vikar-præst. Mit navn er Katja Stritzinger. Jeg er 42 år og været præst i 8 år. Jeg glæder mig til at møde jer i kirken – måske vi ses til gudstjenester, konfirmander, minikonfirmander, babysalmesang, kirkelige handlinger, julehjælp, eller vores skønne arrangementer for familier og børn.

I dag er det 1. december – og julen nærmer sig, men det gør bekymringerne også – specielt hos børn. Bekymringer over ikke at have det samme som vennerne i klassen og bekymring over at have en hårdt presset mor eller far, der i forvejen har svært ved at få enderne til at mødes.

Mørke kirke hjælper dem, der oftest kun har lidt – og intet netværk at trække på og glædes med.

Hvis du også har lyst til at hjælpe, så støt Mørke Kirkes menighedspleje, som blandt andet hjælper med julehjælp til Mørkes borgere. Du kan støtte på mobilepay: 69 95 49

 

December er måned der handler om kærlighed. Kærligheden til vores nærmeste – og kærligheden til vores næste.
At sætte pris på det man har – og være taknemlig over for det man kan give.

Julen fejres til minde om Jesu fødsel. Jesus, Han, som bringer frelsen, Den udvalgte, Menneskesønnen. Det er værd at fejre, fordi det betyder, at Gud selv kommer til verden og bliver født som menneske på jorden. Vi fejrer altså, at himmelens lys kom til jorden.
I julen træder Gud ind i historien, han bliver menneske i Jesus og lever som os, sammen med os.

Jesus, Menneskesønnen, der frasagde sig alt og levede på, må og få gennem andre menneskers gode gerninger.

Jesus siger igen og igen, at det er vigtigere at give end at modtage:

”Herren Jesus sagde selv: Det er sagligere at give end at få.”
(Apostlenes Gerninger 20,35)

”Giv, så skal der gives jer… For det mål, I måler jer selv med, skal I selv få tilmålt med.”
(Lukasevangeliet 6,38)

Man skal ikke være historiker for at blive en god graver, men har man sin gang blandt gravsten på en kirkegård i 10, 20 eller måske 30 år, så kan man med garanti levere nogle gode historier, som er værd at bevare. Så da Mørke Kirkes nu tidligere gravermedhjælper Mai-Britt Kvist denne sommer efter 20 år takkede af som ansat ved Mørke Kirke, var der en god anledning til at få nedfældet nogle af de fortællinger, som hun gennem årene har samlet, inden de går i glemmebogen.

Derfor findes nogle af historierne nu i et helt nyt skrift, ”Når sten får liv – fortællinger fra en kirkegård”. Over 28 sider kan man læse fortællinger om et lille udsnit af de mange tusinde personer, som gennem tiden er blevet begravet eller bisat ved Mørke Kirke. Man kan bl.a. læse om præsten, der snød, om arbejdet med et 2.000 år gammelt lig og om en kærlig moder og hendes tunge afsked med sine 10 børn.

Skriftet: ”Når sten får liv – fortællinger fra en kirkegård er båret af Mai-Britt Kvists fortællinger, og rummer mange historier fra kirkegården. Historierne er samlet og nedfældet af en lokal journalist fra Mørke, Knud Enevoldsen, mens Ida-Marie Duus Peitersen har lavet bogomslaget i form af akvareltegninger af Mørke Kirkegård. Syddjurs Provsti, Mørke Sparekasses Fond og Mørke Menighedsråd har støttet projektet.

Skriftet ”Når sten får liv – fortællinger fra en kirkegård” og postkort kan købes i kirken. Beløbet går ubeskåret til Mørke kirkes menighedspleje som bl.a. uddeler julehjælp.

De tidlige kristne samfund blev ofte udsat for forfølgelse, og derfor måtte de vælge et symbol, som ikke vakte for meget opmærksomhed, som kendetegn over for hinanden. Valget faldt på fisken, der kunne dannes af to buede linjer, som mødes i den ene ende og krydser den i den anden. Men tegningens enkelthed var ikke den eneste grund til symbolet.

Det oldgræske ord for fisk er ichtys, der består af bogstaverne iota, chi, theta, ypsilon og sigma. Det er også begyndelsesbogstaverne i den græske sætning Iésous Christos Theou Uios Sótér: Jesus Kristus, Guds Søn, Frelser.

Fisk er et vigtigt element i evangelierne, for eksempel i historien om Jesus, der bespiser en menneskemængde med to fisk og fem brød (findes både i Matthæus- Lukas og Johannesevangeliet.

I Det Gamle Testamente spiller fisk en hovedrolle i historien om Jonas. Da han bliver kastet i havet:
”Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug i tre dage og tre nætter.”
(Jonas’ Bog 2,1).

 Både Markus- og Matthæusevangeliet fortæller om Simon og Andreas, der er fiskere og er ved at kaste nettet i vandet. Da Jesus ser dem, siger han: ”Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.” (Matthæusevangeliet 4,19)

 Fisken blev brugt af de tidlige kristne samfund som tegn til andre kristne, fordi det – i modsætning til korset – ikke trak uønsket opmærksomhed.
En af de mest kendte historier om fisken som symbol, er at kristne i Romerriget brugte den som tegn til hinanden, når de mødtes. Hvis en kristen var i tvivl om, hvilken religion en anden person tilhørte, tegnede han eller hun den ene streg fra fisken. Hvis personen så færdiggjorde tegningen ved at tegne den anden streg, vidste de, at de begge var kristne.

I dag ses fisken som mærkat på biler, hvor man oftest ser fisk dannet af to linjer og nogle gang med et kors som øje.

 

 

 

er en pilgrimssalme – oprindeligt en keltisk bortsendelsessalme.

I nyere tid er der tilføjet tre vers (2-4) af præsten og salmedigteren Holger Lissner.

Ofte når vi synger salmer, så handler de om velsignelse og prisning af- og til Gud. Men ”Må din vej gå dig i møde” handler om velsignelse og prisning af dit medmenneske – og hvor er det smukke ord at få med på vejen..

Vil du gerne høre sangen klik her

Der findes mange gode ordsprog, som kan give et smil med på vejen – nogle af dem kan måske endda virke guidende.

Nogle gange kan det godt føles, som om hele verden er imod en, og man famler rundt på bunden af nederlagenes hav.
Mon ikke vi ale har været der, og der kun én ting at sige:
Livet handler ikke om at vente på, at uvejret driver over, men om at lære at danse i regnen.
Og så huske lige: Den største bedrift er ikke aldrig at falde, men at rejse sig efter hvert fald.

 

 

 

Sofia Levring Dimitriou, præst i Mørke kirke skriver månedlige indlæg