Årshjul for kirkegårdsbetjeningen

Her ovenfor et billede på årets arbejde i overskrifter.

godt nytår fra Stig graver og Bente gravermedhjælper

Kirkegårdsplan

En kirkegård er meget mere end blot sten omgivet af små hække og blomster. En kirkegård er mindernes sted og fyldt med historie om lokalområdet og de mange, som har været med til at skabe det.

Når man går rundt på Mørke kirkegård finder man mange gamle grave, som vi har valgt at lade blive stående, selvom der ikke længere er efterladte, der kommer og passer dem. For gravene fortæller historie. Om store mænd og salige koner. Om byens blomstrende forretnings- og kulturliv. Og ikke mindst om livet og vilkårene i “gamle dage”.

IMAG0039 IMAG0036

Mørke kirkegård er stor, og når man går rundt hernede, så springer det da også i øjnene, at mange gravsteder står tomme. Det skyldes bl.a. at mange i dag vælger andre begravelsesformer end den traditionelle med kistebegravelse og et familiegravsted. Derfor kan man også se, at der kommer flere og flere urnegravsteder ligesom det nyanlagte areal til plade i plæne er ved at være godt fyldt op.

Udviklingen gør, at kirkegården over de næste mange år skal lægges om. Vi skal have nedlagt mange af de tomme gravsteder og i stedet anlagt større græsarealer. Det kommer til at give kirkegården et mere luftigt udtryk og flere muligheder for små oaser med træer, bænke og buske. . Men sådanne tiltag tager tid og derfor er der også blevet lagt en 30-års plan for kirkegården, så udviklingen kommer til at ske løbende.

Bl.a. er bærmispel – lille træ med hvide blomster i foråret og røde efterårsfarver – plantet og små individuelle gravsteder er etableret. Begge dele som en del af kirkegårdsplanen.

 

Graver: Stig Malmose

Tlf.: 24 27 89 59

Email: moerkekirkegaard@gmail.com

Kontor i præstegårdens røde bygning

– der er skilt på døren

Seneste fra den levende kirkegård

Her kan du finde svar på spørgsmål om priser, arbejdsgange og vedtægter på Mørke kirkegård. Skulle der være spørgsmål, må du endelig kontakte graveren på tlf.: 24 27 89 59.

 Dokumenterne opdateres løbende af menighedsrådet og der kan være rettelser der ikke er lagt op endnu.

Prisliste kirkegård 1. januar 2026

Gravstedstyper

Kirkegårdsvedtægter

Sognegårdsvedtægter

Årets gang på Mørke Kirkegård

Kirkegårdsplanen