Tirsdag d. 28.april kl 19.30 fylder Joyful Choir Mørke Kirke med glade, varme og swingende sange fra det rytmiske repertoire – både på dansk og engelsk. Koret synger med stor glæde, engagement og nærvær, og der er plads til både eftertænksomhed og sprudlende rytmer, når koret fortolker sange, der kredser om livsmod, håb og fællesskab.
Koret ledes af Gitte Korsholm Sloth og akkompagneres af “Slot(h)strioen”, som i deres musikalske samspil med koret er med til at løfte koncertoplevelsen. “Slot(h)strioen” består af Erik Møller på bas, Chris Nunan på guitar og Gitte Sloth på klaver







