Flytning af konfirmation 2021
Kære konfirmander og forældre
Så gik vi ind i endnu et år hvor coronaen præger vores hverdag og liv, men også fest.
For som I nok allerede har gættet og spekuleret over, så gælder det også for konfirmationernes vedkommende.
Vi er fra Stiftet og provstiets side blevet anbefalet at flytte datoerne for årets konfirmationer. Det skyldes at man ikke mener, at det er realistisk, at corona-situationen har ændret sig så markant, at vi allerede i starten af maj kan holde festlige konfirmationsgudstjenester med mange gæster i kirkerne – eller at I kan holde de konfirmationsfester, I har glædet jer til.
Derfor flytter vi allerede nu konfirmationerne, så I har god tid til at ændre planer til festen og fortsat glæde jer til dagen. For en stor dag bliver det, uanset hvilke restriktioner Covid-19 påbyder os.
Konfirmationerne flyttes til:
Søndag d 13. juni i Mørke Kirke