Pinse og Pilgrim
Så er det i morgen, pinsedag, at vi holder pilgrimsgudstjeneste (vi mødes ude foran kirken, 11.00).
Vejret melder desværre ikke det bedste pinse vejr – men vi holder fast og gennemfører.
På pilgrimsturen vil vi bl.a. afholde (alternativ) nadver.
Efter vandring og gudstjeneste går vi tilbage til kirken, hvor vi vil synge en salme sammen udenfor.
Det nye og skønne menighedsråd sørger for pinsegrill med pølser og bål med snobrød – over bålfade, som vi har været så heldige at låne af FDF.
Man behøver ikke at deltage i pilgrimsvandringen for at deltage i grill-hyggen bagefter, men man skal dog stadig tilmelde sig.