Kristi Himmelfart
Kirken fejrer ved Kristi himmelfart, at Jesus steg til himmels 40 dage efter sin opstandelse. Kristi himmelfart markerer afslutningen på Jesus’ liv på jorden.
Kirken fejrer altså ikke kun, at Guds søn kom til Jorden, men også at han forlod den igen efter opstandelsen. Det lyder måske som en mærkelig begivenhed at fejre.
Men Gud måtte forlade Jorden som menneske, for at han kunne vende tilbage som Helligånd i pinsen.