Folkekirkens Familiestøtte – Frivillig Forældreven
Gør en forskel for en familie nær dig
Bliv frivillig forældreven
Har du lyst til at gøre en forskel i dit lokalområde? Som forældreven hos Folkekirkens Familiestøtte får du muligheden for at støtte en familie, der ønsker forandringer i deres hverdag eller har brug for et pusterum. Du besøger familien i deres hjem og hjælper forældrene med at tage de skridt, der skal til for at nå deres mål som familie. Det kan handle om alt fra at skabe struktur i hverdagen, bryde gamle vaner, mindske konflikter, eller hvad der nu fylder i familiens liv.
En del af et fællesskab
Som forældreven står du ikke alene. Du får løbende sparring og støtte fra din lokale koordinator, så du altid har nogen at trække på, hvis du har brug for råd eller vejledning. Vi sørger for, at du bliver godt klædt på, og du bliver en del af et fællesskab af frivillige, hvor I kan udveksle erfaringer og støtte hinanden.
Fra menneske til menneske
Vi stiller ikke krav om en bestemt faglig baggrund. Det vigtigste er dine personlige evner og erfaringer. Vi lægger vægt på, at du har empati, situationsfornemmelse og respekt for andre mennesker. Du aftaler med den lokale koordinator, hvilke opgaver du gerne vil hjælpe med, og hvor ofte det passer dig at være frivillig.
Vil du høre mere?
Hvis du ønsker at høre mere om at blive eller få en forældreven, så kontakt:
Ingeborg Simoni Leere
isil@km.dk / 51 31 70 30
https://folkekirkensfamiliestotte.dk/
Facebook: Folkekirkens Familiestøtte Syddjurs
Som forældreven får du:
- En betydningsfuld rolle for en familie tæt på dig
- Professionelle rammer for dit frivillige arbejde
- Løbende sparring med din lokale koordinator
- Frivilligmøder og netværk med andre frivillige