Allehelgensdag i Mørke kirke
Søndag den 3. november (kl. 16.00) inviterer Mørke kirke til Allehelgens gudstjeneste.
En dag hvor vi mindes vores døde og er sammen om sorgen.
Hvis man går på kirkegården den første søndag i november, har man måske set små stearinlys blafre rundt på gravstederne. Måske man selv har tændt et lys.
Den første søndag i november er allehelgen, hvor vi i kirken mindes vores døde. Ved allehelgensgudstjenesten bliver der skabt et særligt rum til at mindes og sørge.
Det sker gennem bøn, salmer og musik – og navnene på dem, der i årets løb er døde, bliver læst op.