Aftengudstjeneste
Torsdag den 13. oktober er der aftengudstjeneste i Mørke kirke, kl. 19.00
Herre, jeg er så alene.
Jeg tror ofte, at ingen bryder sig om mig –
eller kan lide mig.
Jeg har ofte ondt af mig selv,
og tænker, at ingen har det værre end jeg.
Du har sagt, at vi skal bede om alt.
Nu beder jeg om at få kontakt med andre.
Giv mig en ven, som holder af mig.
Amen.
At det ikke er godt for mennesket at være alene er et ganske centralt tema i de bibelske skabelsesberetninger. I den første skabelsesberetning skaber Gud således mennesket som et par, nemlig som mand og kvinde og ikke blot det. Han opfordrer dem også til at blive mangfoldige, altså til at få børn (1. Mosebog 1,27-28).