Julekoncert i Mørke kirke med Den Nye Salmetrio
Igen i år inviterer Mørke kirke alle til julekoncert i kirken 💒🎵
Lørdag den 7. december kl. 14.00 (dørene åbner en halv time før).
🙏🏽
Den Nye Salmetrio har i over 10 år fortolket nye salmer ved over 100 koncerter rundt i de danske kirker.
Derudover har gruppen også kastet sig over fortolkninger af Leonhard Cohens repertoire, men som et nyt tiltag kan orkestret tilbyde et julerepertoire.
Her vil der blive præsenteret nye julesange og salmer, men der vil selvfølgelig også blive plads til rigtig mange af de gamle traditionelle julesalmer.
Anette Buonaventzen: vokal
Pojken Flensborg: piano & orgel
Michael Olsen: saxofon
Alle 3 er uddannet på musikkonservatoriet.
Pojken er også uddannet som organist og har sit daglige virke i Nørremarkskirken i Vejle. Han har spillet i en lang række jazz sammenhænge både som solist og som sideman.
For tiden har han stor succes med orkestret Nordens tone. Læs mere på www.pojken.dk
Anette har sunget professionelt i 20 år i både danske og internationale sammenhænge, med bigbands og symfoniorkestre såvel som små konstellationer og i mange forskellige genrer.
Michael Olsen (sax) har i snart 25 år huseret på de danske musikscener. Han har især gjort sig indenfor jazzen, men han har også fortolket danske sange og salmer i mange forskellige sammenhænge og i mange forskellige orkestre.