Påsken i Mørke kirke
Påsken, den stille uge, er ovre og den blev fejret på bedste vis i Mørke kirke.
Påsken er måske kirkeårets vigtigste højtid.
I kirken gennemlever vi den sidste uge i Jesu liv i gudstjenesterne med bibeltekster, salmer og musik.
Ugens begivenheder spænder fra fællesskabet om nadveren, sorgen over Jesu lidelse og død – til glæden over, at han opstod fra de døde.
Påskens fortælling strækker sig over en dramatisk uge. Fra Palmesøndag, hvor Jesus rider ind i Jerusalem og bliver hyldet som konge – over den sidste nadver Skærtorsdag og korsfæstelsen Langfredag – til kulminationen Påskedag, hvor Jesus opstår og siden viser sig for sine venner og disciple.