Jeg hedder Maria Aasø Hansen og er ny kirkesanger i Mørke kirke. Jeg brænder for musik og stemmearbejde og har sunget og spillet musik hele mit liv. Musikken og den danske salmeskat løber i mit blod; jeg er vokset op med kirkesang og har fra barnsben været vant til at deltage i kirken.  Jeg har en stor kærlighed for salmesang, højskolesang, flerstemmig sang, taizé sang, jazz og gospel og har sunget i mange forskellige slags kor.  Jeg optræder også som solist sammen med min mand, som er guitarist og vi tager ud og optræder til fester og arrangementer.

Jeg finder stor glæde i at synge med andre og elsker at facilitere og smitte til sangglæde og fællessang. Jeg er uddannet pædagog og Psykoterapeut med speciale i stemmen og jeg tror på at sangen og især fællessangen kan opløfte os som mennesker og at den har betydning for vores trivsel og livskvalitet.

Jeg glæder mig til at møde jer alle i menigheden og ønsker at bidrage og være medskaber til fællesskabet.

Tema: efterår er hjemmetid og tid til eftertanke. Tid til det unyttige. Prøv at give sig lov til at være uproduktiv, at tage sig tid til at gå en tur, følge årstidernes skiften, trække sig tilbage og nyde efteråret

Efterårsdigt af Johannes Møllehave og gode efterårssalmer

Man kan allerede nu søge julehjælp!

DOWNLOAD JULEHJÆLP SKEMAET LIGE HER (PDF)

Når det er udfyldt, smides det i præstens postkasse. Hvis du ikke kan printe, så kan du ringe til Michael på tlf. 61697584 og udfylde ansøgningen pr. tlf.
HUSK julehjælp senest skal søges onsdag den 13. december!

Menighedesplejen – Mørke Kirke

Julen er hjerternes fest.
Mens de fleste børn og voksne glæder sig til julen, så er højtiden for flere familier forbundet med store bekymringer og afsavn. De har ikke råd til julemiddag, juletræ eller gaver. Og det ønsker vi ikke for nogen, så derfor: giv et bidrag til menighedsplejen via mobilepay: 699549 – stort som småt hjælper!
I fællesskab kan vi være med til at sørge for, at alle kan holde jul med god mad og hygge.

Jesus siger igen og igen, at det er vigtigere at give end at modtage:
”Herren Jesus sagde selv: Det er sagligere at give end at få.”
(Apostlenes Gerninger 20,35)

”Giv, så skal der gives jer… For det mål, I måler jer selv med, skal I selv få tilmålt med.”
(Lukasevangeliet 6,38)

Velkommen til en stemningsfuld aftensgudstjeneste i Mørke kirke.

Det handler om efterår. Vi skal synge, bede, tænde lys, og fejrer nadver sammen,

Kirkesanger søges

 

En stilling som kirkesanger ved Mørke Kirke i Syddjurs Provsti, er ledig pr. 1. oktober 2023 eller snarest muligt.

 

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor det kollegiale samarbejde er i højsædet. Årsnormen er på 252 timer, svarende til ca. 20 timer pr. måned.

 

Vi søger en kirkesanger, som:

  • Har lyst til at indgå i samarbejde med vores lille team, bestående af præst, organist, kirke- og kulturmedarbejder, graver, gravermedhjælper, husmor samt menighedsråd
  • Har en god sangstemme, der egner sig til at synge solo og lede fællessang
  • Har en professionel tilgang til opgaverne
  • Er åben og udviklingsorienteret over for forandring og nytænkning
  • Er teamspiller, der arbejder på lige fod med øvrige medarbejdere
  • Er venlig og imødekommende med en positiv indstilling til arbejdet

 

Vi tilbyder:

  • En dynamisk og åben arbejdsplads, hvor der er højt til loftet personligt og fagligt
  • Åbenhed overfor gode ideer og andre måder at gøre tingene på
  • Åbenhed og ligeværdig kommunikation
  • Mulighed for udfoldelse af egne musikalske idéer
  • En dejlig kirke med god organist og et nyrenoveret orgel

 

Dine opgaver:

  • Synge ved gudstjenester, dåb, vielser, konfirmationer, bisættelser og begravelser
  • Synge på helligdage og ved juleafslutninger
  • Bede ind- og udgangsbøn
  • Deltage ved hverdagsgudstjenester/arrangementer efter aftale med præsten

 

Løn:
Stillingen er ikke omfattet af overenskomst, hvorfor løn og ansættelsesvilkår aftales individuelt mellem ansøger og menighedsråd.

 

Ansøgning:

Ansøgning med relevante bilag sendes på mail til Mørke menighedsråd: 8244fortrolig@sogn.dk

Ansøgningsfrist: Søndag den 17. september.
Ansættelsessamtaler finder sted fredag den 22. september.

 

Mere information:

Du er velkommen til at kontakte sognepræst Katja Stritzinger: Tlf. 5152 7446 / e-mail: kaes@km.dk

Se kirkens hjemmeside: www.mørkekirke.dk

Er der noget at grine af, når vi bliver gamle – når alderdom bliver en kvalitet…”

“Er der noget at grine af, når vi bliver gamle – når alderdom bliver en kvalitet…..” har tidl. provst Anders Bonde, Favrskov kaldt sit causeri i NN. Med udgangspunkt i et møde med mennesker, der er nået til en af de ”ældste” klasser i ”Livets skole” giver han et muntert indblik i det “Livets efterår”, som for de fleste rummer mange spændende nuancer. Ofte kan det være et liv på trods, men selv her kan alderdommen vise sig at være en udfordring, der giver mening og livskvalitet. Og her spiller en god gang lune og en varm latter en ikke ringe rolle.

Anders Bonde er tidl. præst på landet, provst og bonde. Landbokulturen er hans inspirationskilde. Her er der netop tradition for at tillægge livserfaringen stor betydning. Og det er foredragsholderens opfattelse, at den ældre rummer en ressource af indsigt, som samfundet som helhed kunne være tjent med at drage større nytte af.

Foredraget holdes i causeriets muntre form, hvor der er noget til eftertanken.

I Mørke sognegård

Gratis arrangement, man kan støtte Mørke kirkes hjemmepleje med kontanter og på mobilepay.