En håndsrækning til familielivet
Er der noget i jeres familieliv, som I gerne vil ændre, men som I ikke helt ved, hvordan I skal gribe an? Måske drømmer I om mere tid sammen med færre konflikter, tiltro til at I gør det godt nok som forældre eller hjælp til at finde nye rutiner? Så er Folkekirkens Familiestøttes tilbud om en gratis forældreven måske noget for jer.
Få en forældreven
Forestil jer at have en god nabo, der er klar til at lytte, give en hånd eller give jer et kærligt skub i den retning, I gerne vil. En, der kan hjælpe jer med at finde nye veje i hverdagen og bringe jer tættere på de mål, I har sat jer som familie. Det er præcis, hvad en forældreven kan.
Hvordan fungerer det?
Vores forældrevenner er frivillige med hjertet på rette sted. De kommer gennem nogle måneder på besøg hos jer og hjælper med de udfordringer, I står overfor. Det kan være alt fra at få styr på pligterne, finde mere kvalitetstid sammen, til at skabe bedre rutiner omkring måltider og skærmbrug. En forældreven er ikke en ekspert, der kommer med færdige løsninger, men et medmenneske, der støtter jer, så I selv kan finde de bedste løsninger for jeres familie.
Løbemakker for familielivet
Tænk på en forældreven som jeres løbemakker. I ved godt, hvor I gerne vil hen, men det kan være svært at komme ud ad døren og tage de første skridt alene. Med en forældreven ved jeres side bliver det lettere at holde fast i de gode vaner og nå de mål, I har sat jer.
Det praktiske
– Gratis og uforpligtende: Vores hjælp er gratis og tilpasset jeres behov.
– Lokal støtte: I får en godkendt forældreven, der kan mødes med jer regelmæssigt.
– Målrettet hjælp: Vi tager udgangspunkt i jeres situation og hjælper jer med de mål, I ønsker at opnå.
Kontakt os
Hvis I vil høre mere om, hvordan en forældreven kan gøre en forskel i jeres familieliv, så kontakt jeres lokale koordinator:
Ingeborg Simoni Leere
isil@km.dk / 51 31 70 30