Diverse indlæg fra menighedsrådsformanden

En formand siger tak

Indeværende periode er ved at være slut for det siddende menighedsråd. To medlemmer genopstillede og blev valgt ind igen. Fire nye er kommet til. Jeg selv takker af for denne gang, og jeg vil undlade at nævne navne af frygt for at glemme nogen, men blot sige et dybtfølt tak til alle som har arbejdet ihærdigt i denne periode for kirkens ve og vel. Dog skal jeg huske en særlig tak for min kones overbærenhed…

Det var slet ikke meningen jeg skulle være formand for menighedsrådet i Mørke sogn. Jeg startede som næstformand og det passede mig fint, for det lå der ikke så meget arbejde i, men vores første formand trådte ud og jeg måtte derfor træde til.

Jeg kan kun sige, at jeg har gjort det så godt jeg kunne, og det har altid været et primært mål for mig at nå til enighed i alle de forskellige problemstillinger, så noget regulært arbejde kunne udføres. Uanset om det gjalt det praktiske omkring kirken eller forkyndelsen inde i kirken.

Jeg har lært utrolig meget, og ikke kun om folkekirkens administrative konstruktion og åndelige funktion, men også om min egen by fra kirkens perspektiv. I 23 år har jeg boet i det samme hus her i byen, og efter at have haft mine børn igennem dagplejere, børnehave, skole og SFO/klub, foruden MIF og FDF, og sidst men ikke mindst, fået dem døbt og konfirmeret i vores allesammens kirke, så synes jeg godt man kan sige jeg har været hele vejen rundt.

Hvor er det bare en vidunderlig by at bo i. Jeg har kun mødt søde medmennesker, som har gjort det de kunne for at alle i byen skulle føle sig velkomne og trygge. Trods forskellige synspunkter på dit og dat, så er der altid plads til en snak, over hækken, over køledisken, over gaden, over blomsterbedet, over gravstedet, over bålstedet, over cyklen, over kaffen, over postkassen, over sorgen, over glæden, over lykken og over meningen med det hele. Mørke kan noget, og det er noget vi alle skaber, sammen.

Tak.

Jesper Berggreen

Et sidste Godt Nytår fra formanden

Det er valgår i 2020, og jeg kan jo ligeså godt melde ud nu, at det bliver mit sidste år som formand, og medlem, af Mørke menighedsråd. Jeg har meget andet arbejde der venter, og man kan jo ikke få tid til det hele. Derfor, støt op om dit sogns menighedsråd, deltag i valgmøderne. Dit sogn har brug for dig!

Jeg rundede 50 i 2019, og det er for alvor gået op for mig, at jeg nu ved meget mindre af det store hele, end jeg nogensinde har gjort før. Det kan godt være lidt stressende at opdage at jo mere du prøver at se sammenhængen i alting, jo større bliver det selvsamme alting, og jo mindre bliver du selv.

Forestil dig at skulle pille et løg, indefra. Lag for lag bliver omfanget større, og du ved ikke om du nogensinde når til vejs ende. Du bliver mindre og mindre i forhold til opgaven, og faktisk kan selve løget være selve livet, og når sidste lag er pillet bryder lyset igennem…

De sidste par år har jeg har tænkt meget over forholdet mellem rettigheder og ansvar. En rejse til Afrika i sommer gjorde dette forhold konkret. Mennesket har ret til sit liv, men mennesket har også ansvaret for liv. Rettigheden kommer ikke af sig selv. Ansvaret er et vilkår. Rettigheden er behagelig. Ansvaret er svært. Men rettighed alene er tom. Ansvaret bærer meningen. Eller sagt på en anden måde: Hvis du samler din byrde op og bærer den op ad bakken, så mærker du livet, og det kan du dø af.

Vores liv er korte, miserable og smertefulde. Især hvis du spørger Gud til råds. Derfor skal du gøre det umulige, for at få det til at virke langt, lykkeligt og smertefrit. Det rene og lykkelige liv er en illusion. Hvis man er så heldig i ny og næ at opleve sand lykke, må man nive sig i armen for at forstå det ikke er en drøm. Smerten forsikrer dig om at du er til stede i virkeligheden. Lykken er blot en kvittering på at du har gjort noget rigtigt. Nyd den så længe den varer!

Kærligheden er mere et vilkår for liv end en følelse, alligevel kan den være smertefuld. Du ønsker jo ikke at dit 2-årige barn skal blive ved med at være uerfaren og 2-årig vel? Hvis du elsker dit barn, så ønsker du at det skal opleve rædslen ved at vokse op og finde ud af at verden er den mest uhyggelige udfordring man kan forestille sig. Er jeg pessimist? Nej, realist, og optimist. Smerten i udvikling er ikke negativ, men positiv. Vi skal holde op med at tro alting kommer af sig selv. Vi skal indse at udvikling kommer ved opofrelse.

Jeg bilder mig ind at jeg nu forstår at livet er smertefuldt af en grund, og at det er vores opgave at navigere i denne skånselsløse natur og forstå denne smerte så meget at vi kan mindske lidelse så meget som muligt for os selv og vores medmennesker. Er jeg særlig god til det? Aner det ikke. Men hvis nogen gør regnskabet op når jeg engang er død og derved måske når frem til at jeg i det mindste ikke efterlader verden værre end jeg fandt den, så kan jeg ånde lettet ud…

Jesper Berggreen, 26. december 2019

Godt Nytår fra formanden

I et gammelt indiansk ordsprog hedder det: Hvis din hest er død, så stig af! På dansk siger vi kækt: Plejer er død. Men vi har så svært ved at bryde med det vi plejer. Siden alle vi nye hoveder i det nye menighedsråd trådte til for godt to år siden, har vi tit talt om netop dette med prøve at gøre noget andet end man/vi plejer. Det er vi også lykkedes med på mange områder. Men der er altså også mange ting som er gode nok som de er. Der er nemlig noget der hedder traditioner. Begrebet tradition tog vores dejlige præst Maria under kærlig behandling i hendes nytårsprædiken, og der var det ligesom femøren faldt, for mig i hvert fald. Det ene udelukker ikke det andet. Faktisk er traditionerne bydende nødvendige, hvis vi overhovedet skal kunne tænke nyt!

Maria kundgjorde meget nøgternt at tradition betyder overlevering af noget grundlæggende sandt og vigtigt. Hvis noget i vores altid foranderlige kultur er vigtigt nok, så bliver det en tradition. Det der ikke er så vigtigt forsvinder af sig selv. Det er en tidsbetinget sorteringsprocess, og der er jo ikke noget at sortere fra hvis der ikke hele tiden kommer nye idéer på banen. Lad dem komme i hobetal! Kristendom og kirke handler om at sætte sindet fri, og tænke over hvordan verden kan blive et bedre sted. At skabe kultur. Det handler altså ikke om at bevare en forældet og rigid kultur. Dette kan kun lade sig gøre hvis man træder varsomt ud af sin komfortzone og får nye skæve, sjove, skøre, og måske endda gode idéer. Nogle gamle traditioner er så rigtige og gennemprøvede at de har tålt tidernes udfordringerne, og dermed er bevaret i nutidens kultur. Maria nævner som eksempel nadveren, som den helt utrolig geniale idé Jesus fik den sidste aften med hans disciple. Den er svær at stikke.

Nu tænker du måske, at det da kan være fuldstændig ligemeget, for vi tænker jo frit, og har da ikke brug for traditioner, og det vi ikke lige kan huske det Googler vi da bare. Hvorfor tror du Google er så stor en forretning? De færreste ved at Google har et slogan der hedder: En hurtig fiasko er en billig fiasko! Googles succes skyldes at ALLE idéer prøves af. Man ved aldrig hvor guldet ligger. Men prøv at se Googles forside, den ser ud præcis som for tyve år siden. De gør som de plejer OG får hele tiden nye idéer.

Det handler om orden og kaos. Himmel og helvede. Yin og yang. Valhal og Hel. Liv og død. Det skal ikke forstås sådan at kaos er notorisk dårligt. Uden kaos kan orden ikke skabes. Men absolut kaos er det rene helvede, ligesom absolut orden er ren utopi og sandsynligvis ville resultere i død af kedsomhed! Dit og mit og alles liv er nu engang en balancegang mellem orden og kaos. Du kæmper, mere eller mindre bevidst, for at holde den balance. Nogle kæmper mere end andre. Vi befinder os alle i feltet mellem orden og kaos. Vi forsøger at holde os væk fra kaos, og når vi alligevel havner i det, prøver vi måske at undslippe det, men vi kan ikke undgå at prøve at skabe orden i det kaos vi oplever. Menneskelivet handler grundlæggende om at skabe orden i kaos, både for os selv og for andre. Og jo mere kaos der er omkring dig, jo nemmere er det at finde noget at rette op på. Prøv det. Det tager fx. kun ca. to sekunder at finde ud af hvad for en ting du gør eller siger jævnligt som er virkelig dumt. Prøv at lade være med at gøre eller sige netop den ting. Bare en måned. En uge.

Nogle trives med mere kaos end andre, men om det er sandt at genier behersker kaos skal jeg ikke kloge mig på. Hvis du vil have mere orden i dit liv, skal du konfronterer dit kaos og ikke prøve at løbe fra det. Lyt, tænk, spørg. Dit liv fungerer bedst når du balancerer på kanten mellem dit personlige miks af orden og kaos, men kan se begge dele. At dit liv fungerer betyder ikke nødvendigvis at du er rask og har alt hvad du skal bruge. Det handler om at du accepterer det kaos der er, og prøver at skabe orden i det, og accepterer at det sjældent vil lykkes til fulde. Men der er altid en lille portion kaos som det rent faktisk vil lykkes dig at skabe orden i. Altid. Du skal ikke undervurdere effekten af mange små skridt i den rigtige retning. Hvad fortæller dig at din tilværelse går fra kaos mod orden og ikke omvendt? Det gør følelsen af mening. Og mening er liv.

Lyt til verden. Den har svarene. Drop dit had til verden. Gør dit bedste. Sig sandheden, eller lad i det mindste være med at lyve — alt for meget. Sandhed skaber orden. Løgn skaber kaos. Nogle skaber kaos fordi de ikke ved bedre. Meget få skaber kaos med vilje, og endnu færre slipper godt fra det. Hvert menneskeliv har sin lille del af ansvaret for hele menneskeheden, uanset hvor kort det liv er, eller hvor meningsløst det liv måtte synes. Rank ryggen og sørg for at dit liv på vægtskålen har gjort blot den mindste positive forskel!

Hils på naboen. Ros dit barn. Klap en hund. Giv en fadøl. Send en hilsen. Sig tak for maden. Puds en cykel. Red din seng. Smid skraldet ud. Fej dit fortov. Besøg din mor. Smil til frisøren. Hold til højre i trafikken. Alt dette, og en million andre ting lige til højrebenet, skaber orden i kaos. Og det smitter!

Jeg vil gerne ønske for jer alle, at I finder en eller flere ting i år som kan skabe bare en lille smule mere orden i kaos, til glæde for jer selv og alle andre. Og så vil jeg lade Maria få det sidste ord med dette lille klip fra hendes smukke nytårsprædiken:

Vi skal ikke stå på den første dag i året med et undskyld på læben eller føle os forkert. For et blad er blevet vendt – og vi får lov at gå ind i 2019 med alle de traditioner, der hører til. Ja, gudstjenesten er jo en af dem. For traditioner er gode. Traditioner er traditioner af en grund – fordi de kan noget. De kan hjælpe os med noget. De kan gøre noget for os. Så traditionen tro vil jeg ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår!

Hvad skal en kirke med en hjemmeside?

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv mange gange siden jeg tog plads i Mørke menighedsråd i 2016.

Hjemmeside… Hvad betyder det ord? I sin simpleste form kunne vi jo bare have et billede af kirken og et telefon-nr. til præsten. Sådan! Så skulle den kun opdateres når der kom en ny præst til eller hvis kirken blev bygget om.

Men af en eller anden grund er jeg nu havnet i den situation at jeg har flyttet rundt på tingene herinde mange gange. Nyt layout. Slettet nogle menuer, lagt andre sammen, lavet nye. Ja, vi holder sågar lange møder om hvad der skal være herinde.

Er der nogen der ser denne hjemmeside? Ja, du gør jo, hvis du sidder og læser det her. Hvis der er flere af din slags, så må vi prøve at bruge den aktivt. Det har vist sig at der kan være en rigtig god grund til at gøre netop det. Mørke kirke har nemlig en vision.

Siden det nuværende menighedsråd trådte til, har vi arbejdet på at formulere en vision for Mørke kirke. Hvad er det egentlig vi er her for? Det er ikke så nemt at svare på som man skulle tro. Vi er nået frem til at vi skal være kirke for alle, men hvad betyder kirke i denne sammenhæng?

I den autoriserede danske Bibeloversættelse af 1992 betegner ordet kirke det græske ord ekklesia som betyder en forsamling af frie borgere. Sikke et privilegium! Vi er frie borgere i et frit samfund, og vi har ret til at mødes og tale sammen om det vi tror på og ikke tror på. Kirkens rum er et godt sted at begynde.

Vi formulerer envidere i vores vision at kirkens menighed er dem vi har og kender, og dem vi får og er glade for at møde. Det er netop det vi vil med Mørke kirke. Vi vil mødes med vores medmennesker og snakke om alt det gode, det svære, det sjove, det sørgelige, og det glædelige.

Javist, kirken har en form og et sprog som for mange kan virke fremmed i dag, men husk, det er jo kun nuværende formalia og ritualer, og det kun en times tid om ugen. Kirken har altid været levende og foranderlig. Jeg ville ønske vi kunne tage på studietur tilbage i tiden og opleve almindelige aktiviteter i disse samme kirker 100, 300, og 600 år tilbage. Vi ville stå måbende og tænke at det er godt vi er kommet videre!

Det er vigtigt at slå fast at det er menigheden der skaber kirken. Det er ikke præsten der bestemmer alting! Men præsten står forrest og formidler et budskab i den form der er enighed om. Den form forsøger vi i menighedsrådet at formidle til dig. Bl.a. ved hjælp af denne hjemmeside.

Derfor vil jeg opfordre til at udforske disse sider, som vi er igang med at udforme så der er sammenhæng med vores vision for kirken. Jeg vil advare om at ikke alt er perfekt, og jeg vil opfordre til dialog om sidernes indhold. Kirken er intet uden sin menighed. Du er en af de frie borgere der udgør vores menighed. Vi i menighedsrådet arbejder for at du skal mærke at kirken er din og min, i fælleskab.

Jesper Berggeen
Formand, Mørke menighedsråd.