De tidlige kristne samfund blev ofte udsat for forfølgelse, og derfor måtte de vælge et symbol, som ikke vakte for meget opmærksomhed, som kendetegn over for hinanden. Valget faldt på fisken, der kunne dannes af to buede linjer, som mødes i den ene ende og krydser den i den anden. Men tegningens enkelthed var ikke den eneste grund til symbolet.

Det oldgræske ord for fisk er ichtys, der består af bogstaverne iota, chi, theta, ypsilon og sigma. Det er også begyndelsesbogstaverne i den græske sætning Iésous Christos Theou Uios Sótér: Jesus Kristus, Guds Søn, Frelser.

Fisk er et vigtigt element i evangelierne, for eksempel i historien om Jesus, der bespiser en menneskemængde med to fisk og fem brød (findes både i Matthæus- Lukas og Johannesevangeliet.

I Det Gamle Testamente spiller fisk en hovedrolle i historien om Jonas. Da han bliver kastet i havet:
”Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug i tre dage og tre nætter.”
(Jonas’ Bog 2,1).

 Både Markus- og Matthæusevangeliet fortæller om Simon og Andreas, der er fiskere og er ved at kaste nettet i vandet. Da Jesus ser dem, siger han: ”Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.” (Matthæusevangeliet 4,19)

 Fisken blev brugt af de tidlige kristne samfund som tegn til andre kristne, fordi det – i modsætning til korset – ikke trak uønsket opmærksomhed.
En af de mest kendte historier om fisken som symbol, er at kristne i Romerriget brugte den som tegn til hinanden, når de mødtes. Hvis en kristen var i tvivl om, hvilken religion en anden person tilhørte, tegnede han eller hun den ene streg fra fisken. Hvis personen så færdiggjorde tegningen ved at tegne den anden streg, vidste de, at de begge var kristne.

I dag ses fisken som mærkat på biler, hvor man oftest ser fisk dannet af to linjer og nogle gang med et kors som øje.