Mørke Kirke historie
Kirkevej 30, 8544 Mørke
Mørke Kirke stammer fra perioden med det store kirkebyggeri i begyndelsen af middelalderen. Ud fra granitarbejderne har man vurderet, at opførelsen sandsynligvis er sket i kong Niels’ regeringstid (1104-34). De ældste dele er skibet og koret, som er usædvanligt store for en romansk landsbykirke. Med sine 25 meters længde og et 10 meter bredt kor er den blandt de største middelalderkirker på Djursland. Materialet er store, fint tilhuggede granitkvadre, sat på en skråkantet sokkel. Murene er kassemure, ca. en meter tykke. Kirken har antagelig haft 8 vinduer, hvoraf 6 af de oprindelige vinduesoverliggere er bevaret. Denne kirke havde 3 indgange. Hovedindgangen, syddøren, er stadig bevaret åben som adgangsdør fra det senere tilføjede våbenhus. Denne indrammes af en typisk jysk granitportal. Karmstenene har smukke regelmæssige søjler. Overliggeren, den såkaldte tympanon, har udhuggede båndsløjfer, ikke ulig dekorationerne på vikingetidens runesten. Stenmesteren bag sløjfeportalen er ukendt. Norddøren, eller kvindedøren, var en døråbning uden nogen former for dekoration og er tidligt blevet tilmuret med kvadersten. Endelig var der en præstedør i korets sydside, der ligesom kvindedøren for længst er tilmuret. Kirken havde et fladt loft i egetræ, og sandsynligvis et blytækket tag.
Foto: © Claes Hvidbak
I dag fremstår kirken med krydshvælvinger i skib og af gotisk type. De er sandsynligvis indbygget i kirkerummet engang i 1400-tallet. Måske har man samtidig startet på opførelsen af tårnet. Skibets gamle vestgavl er nedbrudt, og det hvælvede tårnrum er føjet sammen med skibet. Både våbenhus og tårn er blevet om- og skalmuret i munkesten i munkeskifte. Dette er sandsynligvis sket, da Jørgen Ottesen Rosenkrantz til Rosenholm får ”jus patronatus” over kirken. Våbenhusets inderste dele er sandsynligvis tilbygget kirken engang i 1300-tallet. Det er dog udvidet flere gange siden. Over indgangsdøren ses figursten med bevinget engel. Den er næppe skabt til formålet, men er snarere en romansk gravsten af ligtrætypen.
Fortællingen om kirkens renovering
Efter mange års tilløb er kirken endelig lukket for renovering!
Pinsedag 2012 (søndag d. 27. maj) blev der holdt den foreløbige sidste gudstjeneste i Mørke kirke. Efter gudstjenesten blev kirken afmonteret; de hellige bøger, kirkesølv og inventar blev båret ud og enten opbevaret forsvarligt eller isat de nye rammer i sognegården. For kirke er der stadig i Mørke – blot i lidt anderledes rammer. Mens kirken er lukket, holdes de fleste gudstjenester i Mørke sognegård, så kirkegængerne ikke behøver køre så langt hver søndag. Dog har menighedsrådet valgt, at der mindst én gang om måneden skal holdes en gudstjeneste i en af nabokirkerne. Vi har været utrolige heldige, da vi har fået lov at låne Karlby kirke som vores faste “lånekirke”.
Den største grund til kirkens renovering er behovet for en ny og bredere indgang. Den nuværende indgang er for smal og har mange trin op til kirken, hvilket især skaber problemer for de gangbesværede og ved begravelser/bisættelser. Generelt kan man dog sige, at kirken i sin helhed trænger til en kærlig hånd – væggene trænger til kalkning, bænkene skal gøres mere behagelige og gulvet i hele kirken skal skiftes. Den nye indgang i tårnet betyder også, at der vil blive bygget et våbenhus inde i kirken, hvilket igen betyder, at en del bænkerækker er blevet taget ud.
Det er et stort og spændende projekt! Og der vil jævnligt blive lagt nye billeder ud både her på siden og på vores Facebook-profil.
Dog skal der gøres opmærksom på, at kirken nu er blevet en byggeplads. Derfor har uvedkommende ingen adgang, mens arbejdet udføres. Dog kan den store forvandling også følges udefra, hvis man alligevel er en tur på kirkegården.
Billeder fra kirkens renovering:
Mange nye fund:
Vi havde jo håbet, at kirken kunne indvies et år efter, at vi lukkede den. Men sådan gik det jo desværre ikke. På nuværende tidspunkt (20. august 2013) har kirken været lukket i et år og tre måneder – og vi ved endnu ikke præcis hvornår, vi kan åbne igen. Dog håber og beder vi til, at kirken kan tages i brug inden julens mange gudstjenester og arrangementer.
Og hvad har så gjort, at det trækker sådan ud? Jo, først fandt muren en masse kalkmalerier i kirkens loft – malerier, som vi ikke havde regnet med var i så god stand. Det betød, at Nationalmuseet måtte tilkaldes og hjælpe med afdækning og registrering af de mange malerier. Menighedsrådet har besluttet at beholde nogle få malerier synlige; en enhjørning og en hund/hest, en ræv, der jagter en gås, en sjælden udsmykning over vinduet i koret, og murermesterens mærke på buen i koret. Vi kunne have valgt mange flere, men en vurdering ud fra malerierne stand og betydning har gjort, at vi har registreret og kalket langt de fleste over. Så nu fremstår kirken igen hvid og smuk, med nye malerier her og der.
Men det var ikke gjort endnu…. For så begyndte de at grave lidt i gulvet og fandt en stor krypt under gulvet, som strækker sig fra kirkens højre sige (lige forand prædikestolen) og ca 5m ind i kirken. Udgravningen afdækkede en krypt fyldt med gamle kister og ligrester, så Nationalmuseet blev endnu engang tilkaldt for at deltage i opklaringsarbejdet. For det var lidt en gåde, hvem og hvorfor de var begravet i kirken. Kun to navneplader har givet os et hint; på disse står, at to små piger fra Ommestrupgård er begravet i krypten, men mere ved vi ikke med sikkerhed. Vi håber at kunne finde ud af mere ved at kigge de gamle optegnelser og bøger igennem – men det er et stort arbejde, som stadig står på.
Disse spændende fund har gjort, at tidsplanen er skubbet betydeligt. Men det er jo vores opgave at afdække vores fund og registrere alt det, vi har opdaget. Vi skal huske på, at vi blot er en lille brik i en lang historie, og eftertiden fortjener, at vi gør vores arbejde ordentlig.
Dog er der nok ingen der glæder sig SÅ meget til, at vi kan åbne dørene til kirken igen, end menighedsrådet. Vi arbejder så hurtigt, vi kan under de omstændigheder, som et sådant projekt byder os – vi håber derfor, at menigheden vil være tålmodige sammen med os og tænke på; at alt godt kommer til den, der venter.
Efterår 2013:
Som billederne viser, så har hele kirken været pillet fra hinanden. Og mange spænende ting er kommet frem. Herunder ses flere billeder af renoveringen, og særligt ét billede er interessant. Billedet er af kalkmalerier, som blev funder til venstre for altret i koret. Kalkmalerierne viser en dansende mand og under ham en vrængemaske. Her er, hvad nationalmuseets konservator skrev om kalkmalerierne:
På kappefligen over tilmuret svikkelhul er fremkommet et motiv i form af en mandsfigur. Han er ca. 60 cm høj og er malet primært i okkerrøde konturer og få sorte konturer. Figuren er skægløs og iført en rundpuldet hat/hue under hvilken ses krøller eller måske store ører. Han er iklædt en kort trøje, knælange bukser, begge hvide med røde konturer, og røde strømper med hvide streger/striber. På hans højre fod ses svagt en sandal-lignende sko med hvide remme over den røde for. Figuren står skrævende med spredte ben og bøjede knæ. Mellem benene afsløres et meget forstørret køn, malet i rød med sorte konturer. Armene er foldet ind foran kroppen og hænderne er skjult, som var han iført en spændetrøje.
Umiddelbart under denne figur ses omkring svikkelhullet en vrængemaske. Denne er malet med sorte konturer men med enkelte detaljer malet i okkerrød. Masken er ca. 40 cm høj, ses i profil der er vendt mod øst. Hovedformen kunne godt minde om et kranie, men der ses både langt hår der står omkring hovedet som en manke, samt en lang næse og en rød tunge. I ansigtet er malet to øjne, det ene er indramning omkring svikkelhullet, her er malet med både sort og rød streg. På den meget fremspringende hage ses sorte streger der nok skal angive et skæg.
Menighedsrådet valgte, at malerierne skulle kalkes over, da motivet dels kunne virke stødende på nogle, og dels kunne forstyrre ved kirkelige handlinger bl.a. begravelser. Men malerierne er blevet veldokumenteret og forsejlet sådan, at man til enhver tid ville kunne finde dem frem igen, hvis dette måtte ønskes.
Da håndværkerne gik i gang med altret og alterskranken viste sig endnu en hemmelighed. Under sten, sand og gamle gulvbrædder fandt man en gammel ligsten. Vi forsøgte på bedste vis at tyde, hvad tydes kunne på den gamle sten, og vi fandt frem til årstallet 1598 og flere navne, som relaterer sig til afdøde, hvis navn ikke kunne tydes. Dog ved vi, at ligstenen er lagt over en kvinde på 45 år, som havde fem børn, og hvis forældre hed Søren Nielsen og Maren Cristinsdatter. Udover persondate var også bibelsteder indhugget i stenen fra Johannes Åbenbaring 14,13:
Bibelcitat fra Åbn 14,13 ”Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres Gerninger følger dem” (ny oversættelse)
Men det går da fremad:
De sidste par uger er det gået rigtig stærkt i kirken. Gulvet er blevet lagt – både det smukke gule stengulv i midtergang og rundt ved altret og det lyse trægulv under bænkene. Pulpituret er også kommet på plads, ligesom bænkene stille og roligt bliver monteret. Menighedsrådet har også besluttet betræk til hynder og knæfald og farvesætning til alter mm. Der er så utrolig mange ting, der skal besluttes og det er ikke altid nemt at blive enig – smag er jo vidt forskellig, men menighedsrådet arbejder hårdt og koncentreret på, at skabe den smukkeste kirke i Mørke.
Altertavlen og prædikestolen genfinder deres pladser
Uge 43 har virkelig bebudet, at nu går det fremad! For selvom bænkene var på plads, og pulpituret også begynder at ligne noget, så var det først, da prædikestolen blev fundet frem fra sin beskyttende boks, og altertavlen igen vendte hjem til Mørke, at kirken for alvor begynder at ligne kirke igen! Altertavlen er nøjsomt blevet pillet fra hinanden og renset af og repareret, så den nu fremstår hel og ren. Særligt var det spændende at få lov at se de mange dele og udskæringer tæt på – noget man jo ikke får lov til så tit.
Man mener, at de to fløje (dem i siderne med de nøgne damer på) faktisk er ældre end resten af altertavlen. Det mener man, fordi udskæringernes udtryk er et andet, og man mener endda, at det er sandsynligt, at fløjene har været malet i meget “vildere” farver, end den brune farve, de har nu. Det er naturligvis kun teorier, da vi ikke har kunnet finde noget på skrift. Men endnu engang er har vi fået en lille del mere på den lange historie om Mørke kirke.
Endelig, endelig, endelig!
Som andre mennesker tæller ned til jul, sådan har vi talt ned til kirkeåbning i Mørke. Og søndag d. 24. nov. kom dagen endelig! Vi havde lagt gudstjenesten kl. 14, dels for vores egen skyld, og dels fordi Mørke FDF denne weekend var på julelejr, og en senere gudstjeneste ville betyde, at de ville kunne nå hjem og deltage.
Dagene op til indvielsen var præget af store sommerfugle i maven, mange praktiske opgaver og en lille smule stress. Biskoppen, provsten og præstekollegerne skulle inviteres og sættes ind i sagerne. Kirken skulle være færdig, rengjort og pyntet. Sognegården skulle klargøres til traktementet efterfølgende. Kirkegården skulle fremstå smuk og velplejet. Og så skulle der naturligvis vælges salmer, trykkes salmeark og forberedes gudstjeneste på normal vis. En kaotisk tid, men også en vidunderlig følelse at kunne arbejde hen imod vores mål: at genåbne Mørke kirke efter mere end halvandet år!
Og det var tydeligt, da klokken nærmede sig gudstjenestestart, at det ikke kun var os på kirken, der havde glædet sig. Mange, mange mennesker fra Mørke og med relation til Mørke kirke fandt vej til kirken denne søndag. Faktisk så mange, at flere måtte gå hjem igen, for der kunne ikke presses flere mennesker ind i kirken. Da processionen kom til kirkedøren, kunne vi end ikke komme ind, så mange mennesker var der samlet. Men ind kom vi da efter en lettere rokering i geledderne. En procession er et højtideligt optog og denne søndag bestod processionen af biskop Kjeld Holm, konstitueret provst fra Norddjurs Anders Holt, sognepræst (sp) Maria Rasmussen, sp Tina Skov Løbner, sp Carsten Tranberg-Krab, sp. Jørgen Gleerup, menighedsrådets formand Herdis Pedersen, menighedsrådets sekretær Ann Pedersen, FDF-repræsentanter inkl. fane samt tre af årets konfirmander. Deltagerne fra menighedsrådet, FDF og konfirmanderne hjalp til med at bære kirkens hellige bøger og kar ind i kirken igen. Det er nemlig sådan, at når en kirke har været “afmonteret”, som det hedder – altså når altret har været pillet ned -, så skal kirken ikke blot genåbnes men derimod genindvies. Og det omfatter også de hellige bøger og kar, som blev båret gennem kirken og afleveret til biskoppen, som lagde dem på altret. De hellige bøger og kar er bl.a. alterbøgerne, dåbsfad og nadverelementerne.
Så var gudstjenesten i gang. Biskoppen stod for den første del af gudstjenesten, ligesom han denne søndag også indtog prædikestolen med en særdeles fremragende prædiken. Resten af gudstjenesten stod stedets præst for med god hjælp fra præstekollegerne, da der skulle uddeles nadver. De mange mennesker i kirke gjorde, at vi havde valgt en gående altergang to steder i kirken; ved altret og midt i skibet. Gudstjenesten bød naturligvis også på salmesang, og denne søndag havde vi valgt følgende salmer: 402 ”Den signede dag”, 352 ”Herrens kirke er på jord”, 328 ”Hvor Gud sit hus ej bygge vil”, 330 ”Du som ud af intet skabte”, 431 ”Herre Kristus, dig til ære”.
Efter gudstjenesten gik mange med over i sognegården, hvor menighedsrådet havde stillet an med et let traktement. Her var der en del taler, som alle understregede det glædelige i, at vi nu igen kan tage vores kirke i brug. Særligt de mange håndværkere og arkitekter fik stor ros med på veje – og det fortjener de. For det har ikke været en nem proces med mange udfordringer og en deadline, der var svært at holde. Så en stor tak til alle for deres arbejdsomhed og vilje til at løse udfordringerne!
Sidst på eftermiddagen sluttede det hele, og vi kunne gøre status over en helt igennem fantastisk dag!
De sidste halvandet år har været en udfordring, men alle har forsøgt på bedste vis at løse de problemer, som opstod undervejs. Alle har kæmpet, og sammen har vi nu fået et smukt og dejligt resultat, som vi kun kan være stolte af. En stor tak til alle involverede i renoveringen – I har gjort det fremragende.
En stor tak til kirkens brugere for at holde ved og acceptere tingens tilstand.
En stor tak til Karlby kirke for lån af lokaler – også en tak til andre kirker i området, som også har åbnet deres døre for os.
En stor tak til menighedsrådet og en stor tak til betjeningen ved Mørke kirke, som har arbejdet under skiftende arbejdsforhold.
Dertil også en stor tak til biskop Kjeld Holm og provst Anders Holt for deltagelse og vejledning i forbindelse med genåbningen og tak til deltagende kolleger fra provstiet.
Nu skal vi blot alle nyde vores nye, smukke kirke og glæde os over, at der går mange, mange år inden vi igen skal renovere kirken!
På gensyn i Mørke kirke!
Foto: © Claes Hvidbak
