Prædikestolen

Prædikestolen er næppe særlig gammel, men udskåret så den fremstår i fin harmoni med altertavlen.

De forgyldte inskriptioner rundt om stolen er fra Joh 14,6: ”Jeg er vejen, sandheden og livet” og fra Luk 11,28: ”Salige er de, som hører Guds ord og bevare det”.

Kirkesølv

Mørke kirkes alterkalk er delvist forgyldt sølvsmedarbejde fra senmiddelalderen. På foden ses en lille Kristus-figur, som er omgivet af Jørgen Rosenkrantz Ottosens og Dorthes Langes initialer og våbenskjol. Inskriptionen lyder: Thenne Kalch høer Iørgen Rossenkrands Othtesøn af Hollem tel og hans Arwinge. Kalken er smukt udsmykket, med hældetuden som en senere tilføjelse. Mesterens navn er ukendt.

Kirkens sølvdisk er derimod uden større udsmykning og inskriptioner, dog findes et enkelt, noget slidt, kors på diskens kant. Man mener, at disk og kalk både har samme ophavsmand og samme giver.

Til sættes hører også en lille, hullet ske, som dog er af senere dato. Skeen blev i gamle dage brugt til at fiske eventuelle fluer og andet kryb op ad kalken, hvis det blev nødvendigt. Skeen kommer stadig med på altret hver søndag, men kun som pynt og minde om en anden tid. I dag dækkes både kalk og disk til med smukt udsmykkede klæder, som et sognebarn har broderet. Dertil kan også nævnes, at kirkens alterdug ligeledes er fremstillet af en lokal. Lis Øllgaard kniplede i 2005 den smukke alterdug til Mørke kirke, som stadig bruges.

Døbefont og dåbsfad

Døbefonten i Mørke kirke er en af landets ældste stenfonte. Fonten er fint hugget med et lidt sært dyr. Det er ikke lige til at se, hvad motivet faktisk forestiller, ligesom der er mange tolkninger af udsmykningen. Udsmykningen minder om underlige dyrekroppe med ét fælles hoved, som mest af alt ligner et menneskehoved.

Hvad dette skal betyde, vides ikke, men én tolkning kunne være, at skabningen i dåben forvandles til et ”rigtig” troende menneske. Fonten står i dag forrest i kirkens kor lidt klemt inde af den første kirkebænk i damesiden. Dog vil der under renoveringen af kirken (2012) blive taget en bænk ud mod døbefonten, så den kommer til at stå mere frit og derved får en mere central plads i kirken. For på trods af den ellers centrale placering i rummet, forsvinder fonten næsten i det store kirkerum. Hvor fonten oprindeligt har stået i kirkerummet vides ikke med sikkerhed. Oftest har fonten stået først i kirkerummet, og senere flyttet op til koret. Om dette også gælder for Mørke er uvist, men der er sandsynlighed for, at fonten altid har stået, hvor den står i dag.

Dåbsfadet er fra sandsynligvis fra Holland og er dateret til 1634. I fadets bund forestiller udsmykningen Orfeus i underverden, omgivet af fortryllende dyr. Dåbskanden er ikke særlig gammel og uden særlige kendetegn og udsmykninger.