Julekoncert med Djurs Kammerkor
Kom til julekoncert med Djurs kammerkor i Mørke kirke, onsdag d. 3. december kl. 19.30. Dørene åbnes ca. en halv time før. Man behøver ikke tilmelde sig, og koncerten er gratis. Man kan overveje at støtte vores menighedspleje, der går til julehjælp her i sognet på mobilepay 699 549.
Julens kormusik er noget helt særligt, og det gælder også programmet til dette års julekoncert,
Her vil koret synge en afdeling af den engelske komponist John Rutter, der er fyldt 80 år i år, og som stadig er aktiv dirigent og komponist rundt om i hele verden.
En anden del af koncerten omhandler sange om Jomfru Maria. Her vil koret bl.a. synge et par nyere Maria-sange samt ”Ave Maria” komponeret af Phillip Faber. Den sidste del af koncerten vil Djurs Kammerkor synge en række kendte danske julesange og der bliver også lejlighed til at publikum kan synge med på nogle af de mange dejlige advents- og julesalmer vi har i Danmark.
Djurs Kammerkor er et ambitiøst amatørkor med fokus på kvalitet og sangglæde! Koret blev stiftet i 1984 og består af 35 engagerede korsangere fra hele Djursland, der er fælles om en stor glæde ved korsangen.
Koret dirigeres af Helle Sandberg Zederkof, der også er organist ved Thorsager, Bregnet og Feldballe Kirker.


