Litteraturklub ved Mørke kirke

Litteraturklubben ved Mørke kirke læser gode bøger sammen og mødes en gang om måneden og drøfter det, de har læst. Det er både store spørgsmål og helt almindelige dagligdagsting, der bliver vendt over kaffen.

Har du lyst til at læse med, så mødes litteraturklubben den første torsdag i måneden kl. 10-12 i sognegården
(med undtagelse af juli og august).

Det er gratis at deltage.

Strikkeklub ved Mørke kirke

Strikkeklubben ved Mørke kirke består af en gruppe skønne damer, som strikker og hækler dåbsklude til kirken. Ved hver dåb udleveres en klud, den lilles hoved bliver tørret med.
Kluden er både en erindringsgave og en understregning af dåbens betydning for menighedens liv og vækst. For uden dåb – ingen menighed.

Har du lyst til at strikke med, så mødes strikkeklubben den sidste tirsdag i måneden kl. 10-12 i sognegården
(med undtagelse af juni, juli og december).
Der bliver sørget for garn og opskrifter, men pinde skal du selv medbringe.

Det er gratis at deltage.