Mørke Kirke har en vision

— om at være kirke for alle, hvor målet er at kirkens:

 

Menighed

— er dem vi har og kender

— er dem vi får og er glade for at møde

— er dem vi kan give en mening i fælleskab, trøst og svar

— er dem der arbejder som frivillige

 

Aktiviteter

— er for børn, unge, voksne og gamle

— er et samarbejde med byen

— er et samarbejde med frivillige

 

Kommunikation

— er en invitation til at være med

— er historiefortælling

— er et klart, tydeligt og imødekommende budskab

 

Menighedsråd

— er synlige i deres arbejde

— er engagerede i kirkelivet

— er gode arbejdsgivere

— er modige til at tænke nyt

 

Præst

— er god til at sætte ord på det uforståelige

— er sjælesørger og forkynder

— er hele sognets præst

— er en samarbejdsvillig autoritet

— er medmenneskelig

 

Ansatte

— er kompetente i deres kirkebetjening

— er imødekommende overfor alle

— er garanter for godt samarbejde

 

Sognegård

— er et sted man samles om fælleskabet

— er et rum for store tanker og diskussioner

— er rammen for aktiviteter

 

Kirkegård

— er et sanseligt sted med plads til ro og fordybelse

— er et fortroligt sted hvor man mindes sine kære

— er et smukt sted med plads til taknemmelighed og ære

 

Bygninger og arealer

— er istandsatte og velplejede

— er indbydende for alle

— er historisk autentiske

 

Økonomi

— er overskuelig og forvaltet med rettidig omhu for alt kirkeliv

— er disponeret fornuftigt til gudstjenester, diakoni og menighedspleje

— er fyldestgørende for aktiviteter, lønninger og vedligehold

 


Sammenfatning af visionsarbejdet

Menighed

Brugerne der søger kerneydelsen i kirken er dem vi har (søndag, dåb, bryllup, konfirmation, børnegudstjenester, hverdagsgudstjenester, begravelser, FDF). De sporadiske brugere er dem vi får (gæster, kulturinteresserede, mm.). Dem der søger trøst, svar og fælleskab er dem vi kan give noget til (ensomme, pårørende, søgende).
Involvering af frivillige der arbejder med arrangementer, aktiviteter, foredrag, opsøgende arbejde, og hjælp til kirkelige funktioner.
Nøgleord i kommunikationen er lokalt, information, invitation, vision, udvalg, ressourcer, opgaver, frivillige, velkommen, dynamik.
Motto: Folk skal være velkomne.

Aktiviteter

Børn: BUSK-gudstjenester, Lucia-gudstjenester, Konfirmation, Børne-gudstjenester, Fastelavns-gudstjenester, Højtideligheder, Krypt-café, Lys-navne, Børneklub ved gudstjenester, Dåb, filmaftener.
Unge: Åben kirke, Krypt-café, Lys-navne, filmaftener.
Voksne: Pinse frilufts-gudstjeneste, Allehelgens-gudstjeneste, Brunch-gudstjeneste, Julekoncert, Gospel-gudstjeneste, Byfestkoncert, Bryllup, Kyndelmisse, Åben kirke, Foredrag, Besøgstjeneste, Diakoni, Stille-gudstjeneste, Højtideligheder, Lægmands-gudstjenester, De dødes dag, filmaftener.
Ældre: Pinse frilufts-gudstjeneste, Allehelgens-gudstjeneste, Brunch-gudstjeneste, Høst-gudstjeneste, Julekoncert, Byfestkoncert, Bogklub, Kyndelmisse, Søndags-gudstjeneste, Nytårskur, Kirkestafet, Filmaftener, Foredrag, Gudstjenester målrettet sorg og ensomhed, Ældre-gudstjenester, Besøgstjeneste, Diakoni, Stille-gudstjeneste, Højtideligheder, De dødes dag.

Kommunikation (PR)

Kristendommen i centrum med moderne kommunikation. Budskabet skal være klart, tydeligt og imødekommende.
Virkemidler er ting som hjemmeside, facebook, kirkeblad (kirkesider i 8544), annoncering, dør til dør, invitation til aktivitet, historiefortælling (både i forkyndelse og historisk).

Menighedsråd

Opgaver og kompetencer indebærer personalepolitik, valg af præst, disciplin, rettidig omhu, og skabelse af bedste rammer for kirkens hovedopgave som er forkyndelsen af det kristne budskab.
Dette kræver tydelig kommunikation, fjernledelse, engagering af frivillige, afstemning med menighedens forventinger, prioritering, ansvar, synlighed, stærk arbejdsgiverrolle, tydelige funktionsbeskrivelser.

Præst

En præst er først og fremmest en god taler der kan sætte ord på det uforståelige og holde kirken på rette vej. Præsten er god at snakke med. Præsten er venlig, og glad for at snakke med alle. Præsten er god sammen med børn.

Præsten skal kunne håndtere mange opgaver samtidig, herunder rollemodel som sjælesørger, forkynder, teolog og ekspert. Præsten er hele sognets præst. Præsten er åben og synlig i lokalsamfundet.

Samtidig med et både synligt og solidt teologisk fundament er præsten på det personlige plan naturlig, fordomsfri, rummelig og fleksibel. Præsten har gode relationer til den ældre del af menigheden. Følger med fagligt og har kendskab til nye tendenser. Præsten har pondus og autoritet samtidig med at være samarbejdsvillig. Præsten har et nært og godt samarbejde med provsten. Præsten kan i sin synlighed og opsøgende natur rumme store forskelligheder og måder at være kristen, og har indsigt i andre trosretninger. Præsten har en holistisk tilgang til fællesskab og alt levende på jorden. Nøgleord for præsten er medmenneskelighed, sameksistens og bæredygtighed. Kort sagt: Det gode liv.

Ansatte

Ansatte ved kirken er graver, gravermedhjælp, organist, kirkesanger og husmor.
Fælles for de ansatte gælder at de del af kirkebetjeningen, de er fagligt kompetente, de er imødekommende for alle besøgende, de er selvstændige, og de har et godt samarbejde indbyrdes.

Den største udfordring for de ansatte ved en kirke er at deres arbejdsgiver, menighedsrådet, er konstant i udskiftning og forandring. Dette betyder at de ansatte skal have tolerance og forståelse for skiftende ledelseskompetencer og retningslinjer gennem årene. De ansatte har en stor opgave i at opfordre og støtte menighedsrådet i god kommunikation og højt informationsniveau.

Sognegård

Sognegården og den omkringliggende arealer er ramme om mange aktiviteter såsom: fastelavn, begravelseskaffe, mostedag, møder, kurser, juearrangementer, foredrag, litteraturklub, konfirmander og minikonfirmander, fællesspisning, hygge.

Man kunne forestille sig at sognegården kunne bruges til mange andre ting såsom: historiske udstillinger, “åben skole” i kirke/skole-samarbejdet, kunst- og fotoudstillinger inkl. ferniseringer, spilleaftener for unge (både elektroniske og traditionelle), krea-dage for skole/FDF/andre, lysfester fx Lucia/”Kirken i lys og mørke”/oktoberfest, kirkelige handlinger, bibelstudier, ældre-café, besøgsvenner, udvidet kirkekaffe, filmklub med film om budskaber vedr. godt/ondt/næstekærlighed/synd/skam/skyld/ungdom/udfordringer, filosofi- og etik diskussioner om skyld/skam/kærlighed/død/synd/liv/min næste/det gode liv/kristent budskab i et moderne liv/opdragelse/det kristne budskab/livets udfordringer, kor, mødregruppe, udendørs gudstjenester, diakoni.

I det hele taget arrangementer og aktiviteter der samler mennesker på tværs af tid og rum.

Kirkegård

Kirkegården er et inspirerende “rum” med plads til ro og fordybelse. Et sted hvor man kan mindes sine kære. Der er plads til mange følelser på kirkegården, ro, trøst, glæde, savn, nostalgi, beundring, frustration, højtidelighed, splid, taknemmelighed, ære.

Kirkegårdens fysiske udlægning kan være med til at underbygge disse følelser, ved fx at anlægge rislende vand, sansehave, lysruter, fortællinger (QR-koder), monument på de ukendtes, osv. som i tilgift underbygger kommunikationen menigheden imellem.

Regler, æstetik og tilgængelighed er faktorer som påvirker besøgendes oplevelse af kirkegården. Det er vigtigt man føler sig velkommen.

Bygninger & arealer

Kirken råder over følgende fysiske rammer: Kirke, kirkegård, toilet, værksted, graverkontor, præstegård, P-plads, græsareal, sognegård, lade, gårdsplads, gl. kapel (nedrives).

Det er nødvendigt at løbende reparere og renovere disse fysiske rammer, således at de står historisk autentiske, velplejede og indbydende for kirkens brugere.

Fx. skal der indendørs være plads til kirkens aktiviteter i sunde og vedligeholdte lokaler. Døre og vinduer skal være af en stand, så slid, fugt, kulde og brug ikke nedbryder så meget at bekostelig renovering bliver nødvendig. Tag og facader (klimaskal) skal holdes vedlige så meget dyre renoveringer på sigt undgås.

Økonomi

Pengene der tilkommer Kirken bruges på præstegård, sognegård, inventar, kirkegård, opvarmning, vedligehold, udsmykning, belysning, kirkelige handlinger, maskiner, reparationer.

Penge kunne også bruges på alternative gudstjenester, mere diakoni, ny PR, skabe driftssituation frem for renoveringssituation, mere kirkeliv, klima-kristendom (evangelisk forpligtelse), mere grøn kirke med klimakompensering, mm.

Fysisk bruges penge overordnet til vedligehold, renovering, lønninger, arrangementer.
Åndeligt bruges pengene til menighedspleje, diakoni, alternative og målrettede gudstjenester.


Detaljerne fra menighedsrådets arbejde med vision for Mørke Kirke

Menighedsrådet der tiltrådte 1. advent 2016 besluttede ret hurtigt at der skulle defineres en vision for Mørke Kirke. Det var dog først i anden halvdel af 2017 medlemmerne var kommet så meget ind i det daglige arbejde, at det første visionsmøde blev afholdt.

Arbejdet skal gerne ende ud med en klar vision, som kan være rammen om det fælles arbejde. Om den ender med at være det optimale? Næppe. Men, det er et godt værktøj at arbejde ud fra. Og alene processen med at lave en vision giver mange indsigtsfulde øjeblikke for deltagerne 🙂

Det startede med et møde 23. september 2017 hvor der udelukkende blev “brainstormet”:

 

Men snakken affødte 10 hovedområder, som man blev enige om at arbejde videre med:

Præst (Liturgi, Forkyndelse, PR, Gudstjenesteliv, Fornyelse, Hvor skal tiden bruges?)
Bygninger (Kirke, Kapel, Præstegård, Sognegård, Toilet)
Menighedsråd (Kompetence, Forventninger, Mål, Prioritering, Arbejdsgange/årshjul, IT, Kommunikation, Den digitale arbejdsplads)
PR (Strategi, Hvordan gør vi? Kanaler, Formidling, Hjemmeside, Facebook, Adresseavis, Opslag)
Sognegård (Aktiviteter, Hvad kan den bruges til?)
Kirkelige aktiviteter (Gudstjenester, Hvad kan vi >< hvad skal vi?)
Ansatte (Kirkegård, Betjening, Vikar, Regulativer, IT)
Menighed (Hvem er det?, Hvad vil vi/de?)
Økonomi (Hvordan bruger vi midlerne?)
Kirkegård (Plan, Vedligehold, “Maskiner”)

Idéen er så at grave yderligere ned i disse hovedområder, og de første 5 blev taget under kærlig behandling 7. december 2017:

Arbejds-plancherne:

De næste 5 punkter blev taget under behandling d. 1. marts 2018:

Arbejds-plancherne:

D. 4. Juni 2018 blev alle disse ting forsøgt sammenfattet til nogle overordnede formuleringer, som herefter afføder en erklæret vision for Mørke Kirke. Den kan du se tage form øverst på siden. Herunder er arbejdsdokumenterne fra mødet:


På menighedsmødet d. 22/1/2019 blev visionerne diskuteret. Her følger først formandens velkomsttekst i sin helhed, og derefter på punktform det der blev diskuteret efterfølgende:

Som vi har spurgt om op til dette møde:

Hvad skal kirken være? Hvilke arrangementer skal vi have? Hvordan skal gudstjenesten se ud? Hvordan kan vi bruge vores smukke kirkegård bedst muligt? Skal noget laves om? Hvad skal vi have mere af?

Dette er meget store spørgsmål. Vi har siden efteråret 2017 arbejdet med det der så fint hedder ”visioner” for Mørke kirke. Dette arbejde har man kunnet følge med i på hjemmesiden, og vi har nu nået den foreløbige kulmination af arbejdet i form af nogle enkle formuleringer. Men arbejdet stopper ikke her. Nu skal der så at sige ”kød på skelettet”. Og på sidste menighedsrådsmøde blev vi enige om først at tage kirkegården under kærlig behandling. Kirkeværge og graver vil naturligt nok være tovholdere og vi vil afholde en sogneaften i nærmeste fremtid, hvor I alle får muligheden får at komme med input til processen.

Med dette konkrete eksempel vil jeg uddybe hvad det egentlig er vi sidder i menighedsrådet for. Vi sidder her jo ikke for at bestemme hvordan alting skal være. Vi er jeres repræsentanter i et system som skal fungere på en måde så man nærmest ikke lægger mærke til det. Kirken er ikke menighedsrådet. Ja, kirken er faktisk ikke engang præsten. Præsten er den der har til opgave at formidle et kristent budskab således at I, menigheden, kan forholde jer til det iblandt hinanden. Lidt sat på spidsen, så er præsten den der serverer den åndelige mad og menighedsrådet dem der dækker bord og vasker op. Spiser I hjemme er det ligeså fint, men det er jo festligt at spise ude ikke?

Men altså, uanset om du laver ”maden” selv, eller kommer og får din sult stillet i kirkens rammer, så er formålet at finde mening i vores liv. For dem der ind imellem vælger at søge meningen her hos os, er første prioritet for præst og menighedsråd selvfølgelig at vi har orden i tingene, hvorefter dem det virkelig handler om, jer, kan hjælpe med at bære opgaven i forkyndelsen. Vi er her ikke for at fortælle jer hvordan dette gøres. Vi er her for at opmuntre jer til nysgerrigt at opsøge sandheden om livet, og indgå i dialog om hvad denne sandhed end måtte være.

Da jeg blev formand, var det nærliggende bare at grave sig ned i alt det praktiske den post indebar og lade det være med det, for det kan være frustrerende at arbejde for et formål som er så uhåndgribeligt. Men det praktiske viser sig at bære meningen i sig selv, og når I hjælper til, bliver det både nemmere og sjovere. Tro kan være meget privat. Handling kan skabe et fælleskab.

Derfor gør vi hvad vi kan for at skabe nogle rammer her i Mørke kirke som er rare at være i, for os alle. Det er ikke nogen triviel opgave, men på det seneste synes jeg at kunne mærke at I, kære menighed, er begyndt at kvittere for arbejdet. I er her jo!

Hvor 2017 var året der havde en rød tråd i Luthers reformation med alle de vigtige budskaber det kastede af sig, så blev 2018 året hvor vi, og I, smøgede ærmerne op, og gjorde klar til at arbejde for at bl.a. tolerancen, nysgerrigheden, opfindsomheden, venligheden, opmuntringen og rummeligheden får gode kår blandt mennesker. Nu og her i 2019 er arbejdet allerede i fuld gang. Det mærker vi især efter denne fantastiske jule- og nytårsperiode. Vi mødes i hverdagen. Vi mødes i højtiden. Vi er hinandens støtter i dette vi kalder livet, uanset hvem vi er og hvor vi kommer fra.

Jeg vil gerne sige tak for alt det I gør, hver især, stort som småt, for vores, menneskenes, kirke.

Jesper Berggreen, Mørke, 22. januar 2019

 

IDEER FRA MENIGHEDEN

Ønske om nyhedsbrev fra Mørke Kirke når der er noget af interesse. Evt. også printede udgaver.

Vedligeholdelse af aktivitetskalender for flere mdr. på hjemmesiden.

Kirketider på kalenderen, som kan konverteres til egen kalender.

Ønsker vers 3 i stedet for vers 1 på ”Oh, du Guds lam”.

Positiv holdning til det at stå op ved 1.salme, hvis man ønsker og kan det.

Holdningen til at ændre på tonelejet er ligeså forskellig, som vi var deltager denne aften.

Ønske om et lejlighedskor.

Åbne kirken ½ time før gudstjenesten, hvor menigheden kan øve dagens salmer, hvis man ønsker det.

Bedeslagene, klokkeringning og introduktion kan adskilles.

Luger på nordsiden.

Inddrage babysalmesang.

Kirkesangeren nede i kirkerummet når der spilles på klaver.

Nadver ritualet, salme 438 savnes.

Tiltalen efter nadveren, ikke en bøn.

Dåbsklude, litteraturklub og eller andet på hverdagsaftener.

Booking system på hjemmesiden.

Besøgstjeneste, vågetjeneste eller lign. samt praktiske opgaver.

Fyraftensgudstjeneste, bøn-og-banko, Nytårsaftensgudstjeneste (evt.kl.00:20), fyraftenssang, stillegudstjeneste, gospel, Kurt Ravn, koncerter

Maria skal nævne, når der evt. kun skal synges enkelte vers, og ikke kirksangeren, så alle kan høre.

Betaling til sogneaften er ok.

Tilmelding til arrangementer fortsætter vi med, men man er altid velkommen.

Vi er velkommen til at kontakte Gunda, hvis der skal spilles og øves nye salmer og sange.

Lille, lokalt sanghæfte som tilbehør til højskolesangbogen.


Som første konkrete tiltag med udgangspunkt i visionerne begynder vi med kirkegården. Der var stort fremmøde og en livlig diskussion.

Sogneaften 28/2/2019 med besøg fra VEGA Landskab
Anne Dorthe Vestergård
adv@vegalandskab.dk
vegalandskab.dk

”Fra de dødes gård til de levendes have”
Nytænkning af kirkegårde

Noter fra aftens livlige diskussion til fri fortolkning:

Stressramt i modsætning til Sorgramt.

Kirkegården er oprindelig centrum for en landsby!

Afskærmning fra byens larm, men samtidig udsigt (hvis muligt), både fysisk og historisk.

Pas på med lige linier! ”Mormorhave” 😉 Selvom det ligger i os, ”Nej, hvor er her velholdt” 😉
”Vildt med vilje” kan skabe irritation, og hvornår er et gravsted så holdt godt nok?

Graver -> Terapeut -> Pædagog.

Orden -> Kaos -> Orden.

Invitere pårørende til at turde komme med idéer. Det der plejer at virke kan udfordres.

Historisk har kirkegårdens ”havefunktion” varieret voldsomt, specielt ifm. epidemier.

Vigtigt at huske der skal tages mange hensyn, så ændringer er ikke noget man nemt implementerer, men flere og flere tomme pladser giver flere muligheder.

Skovkirkegårde? Ikke nødvendigvis en ”rigtig” skov (sjældent), men kan være en ”lund” i eksisterende kirkegård hvor skovbundsplanter og træer og græs får lov at vokse lidt ”vildere”. Meget afhængig af omgivende natur som man kan ”låne” af. Har ikke gravadskillelse.

Kombination af alle sanser er vigtig, uden at stimulere for forsigtigt, ja netop, der skal knald på farvere og de naturlige lyde. Bl.a. med årstidsvariation.

Før 1800: Et græsklædt hverdagsareal. Tuegrave med trækors, og de rige under gulvet i kirken. Græssende dyr!
1800-tallet: Det lugtede i kirken så de rige skulle nu også ligge udenfor! Unikke gravsteder hegnes og udsmykkes.
1900-tallet: Harmonisering og orden. Snorlige rækker bliver gennemtrumfet. Ingen forskelsbehandling!
2015: Tomme arealer og ændrede skikke. Hvad skal vi fylde i hullerne? Der er stor forskel stifterne og provstierne imellem i hvor høj grad man genopretter. Pas på med for meget ”julepynt”!

Tavler til hilsener, som typisk vil bruges af børn.

Fortællegynger. Gyngestol.

Perlehøns i stedet for perlegrus!

Konfirmand: ”Et sted hvor man kunne komme med familien og spise mad og tænde et lille bål”.

Konflikt mellem forskellige syn på selvrealisering: ”Mit gravsted skal være sådan og sådan og jeg ville ikke bryde mig om at naboens breder sig”. Det kræver måske en kulturændring som tager tid. Der skal måske lokkes med muligheder, så man langsomt får de gode idéer og dermed oplevelser.

”Urban gardening”: Grønsager? Morbidt? Pluk-selv blomster?

”Kirkegårdsritual” i hverdagen. Købe en blomst, lys, andet og stille hen. Godt til at afhjælpe børns urolighed for hvordan de skal opføre sig.

Snørklede stier (”Vi vil så gerne have du bliver lidt længere”). Komme berøringsangsten til livs.

Brugerinddragelse. Den lokale bruger er jo per definition specialisten, som er værd at lytte til. Hvordan får vi fat i de brugere som ikke kommer til en sogneaften som denne. Vi vil gerne høre historierne fra kirkegården, både mht dem der ligger der og de planter der vokser.

Nyhedsbrev, opslag, lokalavis, skolen, foreninger, spørgeskemaer.
Husk at spørge dem der IKKE kommer, om hvorfor de ikke kommer?

Orangeri, japansk the-hus, pavillon. Udnyttelse af området lige udenfor våbenhuset fx ved kirkekaffen.

Nøgleord: Sorg, huske, afsked, besøg, passe, børn, kunst, bænk, samtale, afskærmning, stole.

Helhedsplan er nødvendig, men den skal være dynamisk. ”Fremtidssikres”.

Små ting kan gøres nu og her, og der tegnes en linie langt ud i fremtiden, samtidig med at der tages hensyn.

Forvent forandring.