Mørke Kirke har en vision

— om at være kirke for alle, hvor målet er at kirkens:

 

Menighed

— er dem vi har og kender

— er dem vi får og er glade for at møde

— er dem vi kan give en mening i fælleskab, trøst og svar

— er dem der arbejder som frivillige

 

Aktiviteter

— er for børn, unge, voksne og gamle

— er et samarbejde med byen

— er et samarbejde med frivillige

 

Kommunikation

— er en invitation til at være med

— er historiefortælling

— er et klart, tydeligt og imødekommende budskab

 

Menighedsråd

— er synlige i deres arbejde

— er engagerede i kirkelivet

— er gode arbejdsgivere

— er modige til at tænke nyt

 

Præst

— er god til at sætte ord på det uforståelige

— er sjælesørger og forkynder

— er hele sognets præst

— er en samarbejdsvillig autoritet

— er medmenneskelig

 

Ansatte

— er kompetente i deres kirkebetjening

— er imødekommende overfor alle

— er garanter for godt samarbejde

 

Sognegård

— er et sted man samles om fælleskabet

— er et rum for store tanker og diskussioner

— er rammen for aktiviteter

 

Kirkegård

— er et sanseligt sted med plads til ro og fordybelse

— er et fortroligt sted hvor man mindes sine kære

— er et smukt sted med plads til taknemmelighed og ære

 

Bygninger og arealer

— er istandsatte og velplejede

— er indbydende for alle

— er historisk autentiske

 

Økonomi

— er overskuelig og forvaltet med rettidig omhu for alt kirkeliv

— er disponeret fornuftigt til gudstjenester, diakoni og menighedspleje

— er fyldestgørende for aktiviteter, lønninger og vedligehold

 


Sammenfatning af visionsarbejdet

Menighed

Brugerne der søger kerneydelsen i kirken er dem vi har (søndag, dåb, bryllup, konfirmation, børnegudstjenester, hverdagsgudstjenester, begravelser, FDF). De sporadiske brugere er dem vi får (gæster, kulturinteresserede, mm.). Dem der søger trøst, svar og fælleskab er dem vi kan give noget til (ensomme, pårørende, søgende).
Involvering af frivillige der arbejder med arrangementer, aktiviteter, foredrag, opsøgende arbejde, og hjælp til kirkelige funktioner.
Nøgleord i kommunikationen er lokalt, information, invitation, vision, udvalg, ressourcer, opgaver, frivillige, velkommen, dynamik.
Motto: Folk skal være velkomne.

Aktiviteter

Børn: BUSK-gudstjenester, Lucia-gudstjenester, Konfirmation, Børne-gudstjenester, Fastelavns-gudstjenester, Højtideligheder, Krypt-café, Lys-navne, Børneklub ved gudstjenester, Dåb, filmaftener.
Unge: Åben kirke, Krypt-café, Lys-navne, filmaftener.
Voksne: Pinse frilufts-gudstjeneste, Allehelgens-gudstjeneste, Brunch-gudstjeneste, Julekoncert, Gospel-gudstjeneste, Byfestkoncert, Bryllup, Kyndelmisse, Åben kirke, Foredrag, Besøgstjeneste, Diakoni, Stille-gudstjeneste, Højtideligheder, Lægmands-gudstjenester, De dødes dag, filmaftener.
Ældre: Pinse frilufts-gudstjeneste, Allehelgens-gudstjeneste, Brunch-gudstjeneste, Høst-gudstjeneste, Julekoncert, Byfestkoncert, Bogklub, Kyndelmisse, Søndags-gudstjeneste, Nytårskur, Kirkestafet, Filmaftener, Foredrag, Gudstjenester målrettet sorg og ensomhed, Ældre-gudstjenester, Besøgstjeneste, Diakoni, Stille-gudstjeneste, Højtideligheder, De dødes dag.

Kommunikation (PR)

Kristendommen i centrum med moderne kommunikation. Budskabet skal være klart, tydeligt og imødekommende.
Virkemidler er ting som hjemmeside, facebook, kirkeblad (kirkesider i 8544), annoncering, dør til dør, invitation til aktivitet, historiefortælling (både i forkyndelse og historisk).

Menighedsråd

Opgaver og kompetencer indebærer personalepolitik, valg af præst, disciplin, rettidig omhu, og skabelse af bedste rammer for kirkens hovedopgave som er forkyndelsen af det kristne budskab.
Dette kræver tydelig kommunikation, fjernledelse, engagering af frivillige, afstemning med menighedens forventinger, prioritering, ansvar, synlighed, stærk arbejdsgiverrolle, tydelige funktionsbeskrivelser.

Præst

En præst er først og fremmest en god taler der kan sætte ord på det uforståelige og holde kirken på rette vej. Præsten er god at snakke med. Præsten er venlig, og glad for at snakke med alle. Præsten er god sammen med børn.

Præsten skal kunne håndtere mange opgaver samtidig, herunder rollemodel som sjælesørger, forkynder, teolog og ekspert. Præsten er hele sognets præst. Præsten er åben og synlig i lokalsamfundet.

Samtidig med et både synligt og solidt teologisk fundament er præsten på det personlige plan naturlig, fordomsfri, rummelig og fleksibel. Præsten har gode relationer til den ældre del af menigheden. Følger med fagligt og har kendskab til nye tendenser. Præsten har pondus og autoritet samtidig med at være samarbejdsvillig. Præsten har et nært og godt samarbejde med provsten. Præsten kan i sin synlighed og opsøgende natur rumme store forskelligheder og måder at være kristen, og har indsigt i andre trosretninger. Præsten har en holistisk tilgang til fællesskab og alt levende på jorden. Nøgleord for præsten er medmenneskelighed, sameksistens og bæredygtighed. Kort sagt: Det gode liv.

Ansatte

Ansatte ved kirken er graver, gravermedhjælp, organist, kirkesanger og husmor.
Fælles for de ansatte gælder at de del af kirkebetjeningen, de er fagligt kompetente, de er imødekommende for alle besøgende, de er selvstændige, og de har et godt samarbejde indbyrdes.

Den største udfordring for de ansatte ved en kirke er at deres arbejdsgiver, menighedsrådet, er konstant i udskiftning og forandring. Dette betyder at de ansatte skal have tolerance og forståelse for skiftende ledelseskompetencer og retningslinjer gennem årene. De ansatte har en stor opgave i at opfordre og støtte menighedsrådet i god kommunikation og højt informationsniveau.

Sognegård

Sognegården og den omkringliggende arealer er ramme om mange aktiviteter såsom: fastelavn, begravelseskaffe, mostedag, møder, kurser, juearrangementer, foredrag, litteraturklub, konfirmander og minikonfirmander, fællesspisning, hygge.

Man kunne forestille sig at sognegården kunne bruges til mange andre ting såsom: historiske udstillinger, “åben skole” i kirke/skole-samarbejdet, kunst- og fotoudstillinger inkl. ferniseringer, spilleaftener for unge (både elektroniske og traditionelle), krea-dage for skole/FDF/andre, lysfester fx Lucia/”Kirken i lys og mørke”/oktoberfest, kirkelige handlinger, bibelstudier, ældre-café, besøgsvenner, udvidet kirkekaffe, filmklub med film om budskaber vedr. godt/ondt/næstekærlighed/synd/skam/skyld/ungdom/udfordringer, filosofi- og etik diskussioner om skyld/skam/kærlighed/død/synd/liv/min næste/det gode liv/kristent budskab i et moderne liv/opdragelse/det kristne budskab/livets udfordringer, kor, mødregruppe, udendørs gudstjenester, diakoni.

I det hele taget arrangementer og aktiviteter der samler mennesker på tværs af tid og rum.

Kirkegård

Kirkegården er et inspirerende “rum” med plads til ro og fordybelse. Et sted hvor man kan mindes sine kære. Der er plads til mange følelser på kirkegården, ro, trøst, glæde, savn, nostalgi, beundring, frustration, højtidelighed, splid, taknemmelighed, ære.

Kirkegårdens fysiske udlægning kan være med til at underbygge disse følelser, ved fx at anlægge rislende vand, sansehave, lysruter, fortællinger (QR-koder), monument på de ukendtes, osv. som i tilgift underbygger kommunikationen menigheden imellem.

Regler, æstetik og tilgængelighed er faktorer som påvirker besøgendes oplevelse af kirkegården. Det er vigtigt man føler sig velkommen.

Bygninger & arealer

Kirken råder over følgende fysiske rammer: Kirke, kirkegård, toilet, værksted, graverkontor, præstegård, P-plads, græsareal, sognegård, lade, gårdsplads, gl. kapel (nedrives).

Det er nødvendigt at løbende reparere og renovere disse fysiske rammer, således at de står historisk autentiske, velplejede og indbydende for kirkens brugere.

Fx. skal der indendørs være plads til kirkens aktiviteter i sunde og vedligeholdte lokaler. Døre og vinduer skal være af en stand, så slid, fugt, kulde og brug ikke nedbryder så meget at bekostelig renovering bliver nødvendig. Tag og facader (klimaskal) skal holdes vedlige så meget dyre renoveringer på sigt undgås.

Økonomi

Pengene der tilkommer Kirken bruges på præstegård, sognegård, inventar, kirkegård, opvarmning, vedligehold, udsmykning, belysning, kirkelige handlinger, maskiner, reparationer.

Penge kunne også bruges på alternative gudstjenester, mere diakoni, ny PR, skabe driftssituation frem for renoveringssituation, mere kirkeliv, klima-kristendom (evangelisk forpligtelse), mere grøn kirke med klimakompensering, mm.

Fysisk bruges penge overordnet til vedligehold, renovering, lønninger, arrangementer.
Åndeligt bruges pengene til menighedspleje, diakoni, alternative og målrettede gudstjenester.


Detaljerne fra menighedsrådets arbejde med vision for Mørke Kirke

Menighedsrådet der tiltrådte 1. advent 2016 besluttede ret hurtigt at der skulle defineres en vision for Mørke Kirke. Det var dog først i anden halvdel af 2017 medlemmerne var kommet så meget ind i det daglige arbejde, at det første visionsmøde blev afholdt.

Arbejdet skal gerne ende ud med en klar vision, som kan være rammen om det fælles arbejde. Om den ender med at være det optimale? Næppe. Men, det er et godt værktøj at arbejde ud fra. Og alene processen med at lave en vision giver mange indsigtsfulde øjeblikke for deltagerne 🙂

Det startede med et møde 23. september 2017 hvor der udelukkende blev “brainstormet”:

 

Men snakken affødte 10 hovedområder, som man blev enige om at arbejde videre med:

Præst (Liturgi, Forkyndelse, PR, Gudstjenesteliv, Fornyelse, Hvor skal tiden bruges?)
Bygninger (Kirke, Kapel, Præstegård, Sognegård, Toilet)
Menighedsråd (Kompetence, Forventninger, Mål, Prioritering, Arbejdsgange/årshjul, IT, Kommunikation, Den digitale arbejdsplads)
PR (Strategi, Hvordan gør vi? Kanaler, Formidling, Hjemmeside, Facebook, Adresseavis, Opslag)
Sognegård (Aktiviteter, Hvad kan den bruges til?)
Kirkelige aktiviteter (Gudstjenester, Hvad kan vi >< hvad skal vi?)
Ansatte (Kirkegård, Betjening, Vikar, Regulativer, IT)
Menighed (Hvem er det?, Hvad vil vi/de?)
Økonomi (Hvordan bruger vi midlerne?)
Kirkegård (Plan, Vedligehold, “Maskiner”)

Idéen er så at grave yderligere ned i disse hovedområder, og de første 5 blev taget under kærlig behandling 7. december 2017:

Arbejds-plancherne:

De næste 5 punkter blev taget under behandling d. 1. marts 2018:

Arbejds-plancherne:

D. 4. Juni 2018 blev alle disse ting forsøgt sammenfattet til nogle overordnede formuleringer, som herefter afføder en erklæret vision for Mørke Kirke. Den kan du se tage form øverst på siden. Herunder er arbejdsdokumenterne fra mødet: